Kræftfremkaldende stoffer

Vi bliver konstant bombarderet med artikler om, hvad der er farligt og usundt i vores omverden. Nogle ting som sukker og friturestegning, ved langt de fleste ikke er særlig sundt. Forskerne finder dog hele tiden noget nyt og ender også tit med, at blive modbevist og trække udsagnet tilbage. Det er ret svært, at finde hoved og hale i, og det kan være utrolig svært at forestille sig, hvad der i virkeligheden er farligt for os.

Noget så dansk og sundt som havregryn, blev engang mistænkt for, at være kræftfremkaldende. Forskere påstod at der under nogle kognings- og ristningsprocesser, blev dannet et kræftfremkaldende stof kaldet acrylamid. Det er også sandt, siger andre senere, men det er så lidt, at havregryn stadig er noget af det sundeste, man kan spise. Acrylamid er selvfølgelig farligt, men man undgår langt det meste ved ikke at ryge og undgå fødevarer der er stegt ved høje temperaturer. Desuden er det ikke bevist, at acrylamid skulle være skadeligt for andet end dyr.

Jeg kom i tanke om dette emne en dag i timen, hvor Breeththa trak en bøtte mentos tyggegummi frem fra tasken. De fleste af jer, hørte nok om skandalen med de store mængder kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer. Britte havde ikke hørt om det før, men vi sad og snakkede lidt om det i læsegruppen. Dagen efter fortæller Mathilde, at det ikke er farligt alligevel. Jeg har lige selv lavet en smule research og har læst, at den mængde BHA der blev fundet i tyggegummiet slet ikke er nok til, at gøre skade.

I min familie er jeg måske ikke den bedste til, at holde øje med hvad jeg spiser. Det er nok mest min far, som her den seneste måned nærmest ikke har talt om andet end acrylamid. Uha vi skal ikke spise grillmad, men det var alligevel ham der stod ude i haven og grillede her i sidste uge.  

I skolen sad vi nogle piger igen og snakkede om de kræftfremkaldende madvarer. De andre fortalte mig, at riskiks skulle være meget kræftfremkaldende. Jeg ville læse mere om det, til blogindlægget og fandt ud af, at det er ikke kun i riskiks, men faktisk i selve risene , at man fundet det kræftfremkaldende grundstof arsen, som også findes i jord. Det virker især underligt, at det er fuldkornsris (der jo betragtes som rigtig sundt) der indeholder mest af stoffet. Faktisk er der så meget som dobbelt så meget arsen i fuldkornsris, som i hvide ris. Forskere understreger dog, at det stadig er vigtigt, at spise fuldkorn. Man skal spise alt med måde. Det er selvfølgelig bekymrende, at man nu vil spare på risene, da over halvdelen af jordens befolkning har ris som hovedernæring. Faktisk udgør det for mange asiatiske lande for over 80 % af deres samlede fødeindtag.

Når jeg tænker på de asiatiske lande, kommer jeg også i tanke om, at befolkningen er nogle af dem, der lever allerlængst. Hvordan hænger det så sammen med, at størstedelen af det de spiser, skulle forøge risikoen for kræft og dermed en tidligere død?

Måske hænger det sådan sammen, at vi egentligt ikke ved så meget som vi tror endnu. Inden for naturvidenskaben finder forskerne hele tiden på noget nyt. Udvikling og ny viden er godt, men bliver det ikke for meget, når vi nærmest skal være bange for alting. Langt de fleste ting vi omgiver os med, er på en eller anden måde skadelige for vores helbred. Jeg kan godt se, at det er lettere bare at være ligeglad, men burde man så egentligt ikke begrænse det så meget som muligt? Det skal bare ikke være sådan, at vi skal leve i en boble og ikke turde, at prøve noget nyt.