Man kan ikke andet end at udvise en smule ærefrygt,
når man vælger et værk, hvor den første sætning, der møder en på bagsiden af
bogen er: ”Johannes V. Jensen, modtager af nobelprisen i litteratur 1944.” Personligt
forventede jeg en masse opslag i den danske ordbog, men til min store glæde er
Kongens fald en spændingsfyldt historieroman med kampscener, drama, intriger,
vold og magtkampe. Men bogen er ikke kun fyldt af spænding. Den er præget af
hovedpersonens ensomme liv.
I kongens fald af Johannes V. Jensen får vi et lille
stykke dansk historie fortalt via den sørgelige fortælling om manden Mikkel Thøgersen.
Man følger Mikkel fra ”ungdom til grav.” Han oplever alle de store historiske
øjeblikke i den periode han lever i, 1497-1535. Alt lige fra Det Stockholmske Blodbad
til Kalmarunionens ophør. Man ville umiddelbart
tænke, at Mikkels liv må have været indholdsrigt og fyldt med spændende
mennesker, når man hører om alle disse interessante ting, han har oplevet, men
spørger man Mikkel selv, siger han i kapitel 22, at han er ensom, og at det er
hans skæbne at være det resten af livet. Mikkel er endda en respektabel mand,
som er en af kongens nærmeste, men han følger desværre et land og en konge i
forfald. Kongens fald er en fortælling om Danmarks tab af Sverige og en konges
fald fra sin trone. Faktisk er der næsten ikke noget, vi ikke mister i løbet af
bogen. Samtlige personer dør på de mest dramatiske måder, under blodige kampe
og flere siders udpenslende dødsscener. Vi mister Sverige, dele af Jylland, Mikkel
dør selv i slutningen af bogen og kongen sidder i fængsel.
Man kan spørge sig selv
om Mikkel så overhovedet fik udrettet noget i sit ensomme liv fyldt med tab, og
det korte og enkle svar ville være, ja. Mikkel havde skam udrettet noget. Han
havde uden at ville kendes ved det skabt en familie, han havde givet liv til
sin ukendte datter Inger, som fandt kærligheden. Selv Mikkels barnebarn, som han
i øvrigt også nægter at kendes ved, Ide, der har haft et svært liv som døv,
hjemløs og forladt af sine forældre, ender med at finde lykken hos en ung
soldat. Så selv om det går ned ad bakke for både Mikkel, Kong Christian 2. og
Danmark i bogen, så ved man efter at have læst bogen, at Mikkel udrettede noget
i sit liv, selvom han ikke selv kunne se det. Chr. 2.’s kamp var heller ikke
forgæves. Hans kamp mod adelen og den katolske kirke fik ideen om oprør til at
spire hos bønderne. Alt dette var med til at gøre Danmark til et demokratisk velfærdssamfund,
som vi har i dag. Så når man efter et fald har ramt bunden, er der kun en vej,
og det er op.
Personligt ville jeg
sige, at Kongens fald er klart værd at læse. Selv om man må trække den tyske
ordbog op en enkelt gang for at få oversat et tysk digt, er der ikke sparet på
blod, krig og kærlighed. Nobelprisen til Johannes V. Jensen er klart fortjent,
og han har et sprog, der gør historien levende og interessant. Du lærer om
vigtige historiske begivenheder samtidigt med, at man bliver ufatteligt godt
underholdt. Så ”Dig in” - det er 208 sider værd at læse.
-
Nina D. Jørgensen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar