mandag den 2. december 2013

Kongens Fald

Man kan ikke andet end at udvise en smule ærefrygt, når man vælger et værk, hvor den første sætning, der møder en på bagsiden af bogen er: ”Johannes V. Jensen, modtager af nobelprisen i litteratur 1944.” Personligt forventede jeg en masse opslag i den danske ordbog, men til min store glæde er Kongens fald en spændingsfyldt historieroman med kampscener, drama, intriger, vold og magtkampe. Men bogen er ikke kun fyldt af spænding. Den er præget af hovedpersonens ensomme liv.

I kongens fald af Johannes V. Jensen får vi et lille stykke dansk historie fortalt via den sørgelige fortælling om manden Mikkel Thøgersen. Man følger Mikkel fra ”ungdom til grav.” Han oplever alle de store historiske øjeblikke i den periode han lever i, 1497-1535. Alt lige fra Det Stockholmske Blodbad til Kalmarunionens ophør. Man ville umiddelbart tænke, at Mikkels liv må have været indholdsrigt og fyldt med spændende mennesker, når man hører om alle disse interessante ting, han har oplevet, men spørger man Mikkel selv, siger han i kapitel 22, at han er ensom, og at det er hans skæbne at være det resten af livet. Mikkel er endda en respektabel mand, som er en af kongens nærmeste, men han følger desværre et land og en konge i forfald. Kongens fald er en fortælling om Danmarks tab af Sverige og en konges fald fra sin trone. Faktisk er der næsten ikke noget, vi ikke mister i løbet af bogen. Samtlige personer dør på de mest dramatiske måder, under blodige kampe og flere siders udpenslende dødsscener. Vi mister Sverige, dele af Jylland, Mikkel dør selv i slutningen af bogen og kongen sidder i fængsel.

Man kan spørge sig selv om Mikkel så overhovedet fik udrettet noget i sit ensomme liv fyldt med tab, og det korte og enkle svar ville være, ja. Mikkel havde skam udrettet noget. Han havde uden at ville kendes ved det skabt en familie, han havde givet liv til sin ukendte datter Inger, som fandt kærligheden. Selv Mikkels barnebarn, som han i øvrigt også nægter at kendes ved, Ide, der har haft et svært liv som døv, hjemløs og forladt af sine forældre, ender med at finde lykken hos en ung soldat. Så selv om det går ned ad bakke for både Mikkel, Kong Christian 2. og Danmark i bogen, så ved man efter at have læst bogen, at Mikkel udrettede noget i sit liv, selvom han ikke selv kunne se det. Chr. 2.’s kamp var heller ikke forgæves. Hans kamp mod adelen og den katolske kirke fik ideen om oprør til at spire hos bønderne. Alt dette var med til at gøre Danmark til et demokratisk velfærdssamfund, som vi har i dag. Så når man efter et fald har ramt bunden, er der kun en vej, og det er op.

Personligt ville jeg sige, at Kongens fald er klart værd at læse. Selv om man må trække den tyske ordbog op en enkelt gang for at få oversat et tysk digt, er der ikke sparet på blod, krig og kærlighed. Nobelprisen til Johannes V. Jensen er klart fortjent, og han har et sprog, der gør historien levende og interessant. Du lærer om vigtige historiske begivenheder samtidigt med, at man bliver ufatteligt godt underholdt. Så ”Dig in” - det er 208 sider værd at læse.   

-         
             Nina D. Jørgensen 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar