Sommerglæder

Vi oplever alle glæde i livet. Men hvordan vil man definere ordet glæde? For mig er glæde en lystfølelse, der opstår, når noget er behageligt, sjovt eller godt. Der skal egentlig ikke så meget til, for at glæde mig. Livet er for mig en glæde i sig selv, og jeg tror på, at glæde er det, der netop gør livet vær at leve. Derfor er det vigtigt, at man husker, at sætte pris på livets glæder – såvel store som små – for livet er ikke altid lut og lagkage. Da jeg læste denne lille roman af Herman Bang, havde jeg svært ved at se, hvad den stakkels fru Brasen kunne glæde sig over. Alligevel må jeg sige, at Herman Bang har formået at kreere en bittersød roman af genren ”tragedie og komedie”.

Sommerglæder er en munter lille roman fra år 1902, der skildrer et hektisk døgn på et lille sommerpensionat i provinsen. Bogens handling er centreret omkring Brasens Hotel, der ligger i den østjyske købstad Sæby – der så gerne vil være med på noderne. Hotellet drives af den dovne Hr. Brasen og hans kone. Værelserne står tomme det meste af tiden og ægteparret skylder penge rundt til alle i byen. Hotellets værtinde, fru Brasen, beskrives som en forvirret, sjusket og sølle kvinde. Alligevel holder hun fast i håbet om en blomstrende forretning, idet hun tager ansvaret for forberedelserne til de længeventede sommergæsters ankomst, mens Hr. Brasen holder skansen på sin stol bag den tomme pengekasse. Da sommergæsterne ankommer, opstår der et vældig kaos på hotellet. Hr. og fru Brasen løber forvirret rundt og råber af hinanden og de ansatte, indtil gæsterne om sider får udleveret deres værelser. Men freden varer ikke længe, for nu skal der stables et måltid på benene. Endnu engang er det fru Brasen, der kæmper en brav kamp for at få maden til at strække. Det ender heldigvis ud i en god aften med fest, musik og dans, trods de store kontraster i forsamlingen. Da festen er slut, går gæsterne hver til sit. Men inden Fru Brasen får set sig om, galer hannen i gården.

I bogen møder man vidt forskellige personligheder; Der er de privilegerede gæster, der praler om udlandsrejser og penge, og så er der de provinsielle og bondske indbyggere i Sæby. Ligesom i dag, tales der både med hinanden, om hinanden, forbi hinanden og på tværs af hinanden. Jeg må nok indrømme, at jeg krummer lidt tær over måden, hvorpå Herman Bang udstiller Sæby, indbyggerne og fru Brasen. Men alligevel er handlingen både sjov og underholdende, idet der laves en skildring af mødet mellem overklassen og underklassen.

Det meste af romanen er præget af en hektisk stemning. Derfor har Bang valgt at veksle mellem en snapshot-teknik, hvor der gives øjebliksbilleder uafhængige af hinanden, og den sceniske fremstilling, hvor der dvæles i den enkelte beskrivelse. Fortællerteknikken er et helt centralt element i Bangs impressionistiske stil og i denne roman. Historien udspiller sig hovedsageligt gennem replikker og handlinger, hvilket  giver den fede effekt, at man som læser ikke skal forholde sig til hvad forfatteren vil overbevise en om, men derimod hvordan virkeligheden fremstilles gennem sansninger og øjeblikke.

Efter min mening, formår Bang at gengive et realistisk og humoristisk billede af tidens klasseskæl. Den har i hvert fald fået mig til at tænke over forskellene på land og by og rig og fattig. Bogen adskiller sig samtidig fra Bangs andre værker omkring de stille eksistenser i provinsen, da den er munter. Jeg indrømmer dog, at man ind imellem må holde tungen lige i munden, for at holde styr på alle personerne. Men jeg synes samlet set, at det er en sjov og anderledes roman, der bestemt er værd og læse – om man så griner med eller af personerne.

– Amalie Ling Povlsen