Et nyt syn på en epokegørende periode

Det Moderne Gennembrud er vel for mange bare en litteraturhistorisk periode, men for mig er det anderledes. Efter at have læst Nattevagt af Henrik Pontoppidan har jeg fået et lidt andet syn på hvad denne periode egentlig indebærer. Romanen får læseren til at føle han er medvirkende i samtidens diskussioner og læseren bliver derfor nysgerrig efter at vide mere om denne epokegørende periode i danske litteratur. 

H.P. besidder en enestående evne, som gør ham i stand til, at placere sig uden for den tid han lever i. Det er gennemgående egenskab der præger hans værker og gør dem unikke. Den kommer også til udtryk i romanen Nattevagt. Han forsøger at anskue verden ud fra et objektivt synspunkt. Han formår dog stadig, trods hans objektivitet, at give læseren en følelse af nærvær. Han benytter sig af at fremstå så realistisk som mulig. Med hans mange beskrivende billeder sætter han læserens tanker i gang og man kan efter at have læst romanen, sidde i mange timer og fundere over det læste. I romanen skildres forholdet mellem mand og kvinde, de politiske holdninger og udviklinger bliver lagt op til diskussion og samfundets kummerlige forhold iscenesættes.

Det som især gør denne roman til både et fantastisk og samtidig underholdende værk at læse, er måden H. P. er i stand til at inddrage den politiske udvikling der foregik i Danmark i samtiden gennem en implicit fortællersynsvinkel. Samtidig inddrager han også historiske begivenheder og løbende igennem romanen dannes der en kritik, af de samfundsforhold som præger befolkningen. 

Som så mange andre kunstenere, forsøger H.P. at præge en bestemt samfundsgruppe eller fremme et bestemt budskab gennem sit værk. H. P. forsøger vha. hovedpersonernes iagttagelser og deres måde at agere på at skabe en masse diskuterende problemstillinger for læseren. Problemstillinger som de intellektuelle derefter kan diskutere. Han forsøger samtidig også at præge den politik der føres i Danmark under Det Moderne Gennembrud. De mange billeder der beskrives af samfundet og de skildringer der dannes igennem romanen, ligger sig tæt til et af kernebegreberne for Det Moderne Gennembrud nemlig om at litteraturen skal diskutere (helst om det samfundsmæssige eller forholdet mellem manden og kvinden).

Romanen rummer adskillige elementer, som kan fortolkes på mange forskellige måder alt efter hvordan, man lige griber analysen an og Nattevagt kan sagtens genlæses. Dog er der det er minus ved romanen. I takt med at det er en implicit og alvidende 3. Persons fortæller og H.P i sine værker har en tendens at lade fortælleren medvirke og kommentere så lidt så muligt, bliver den derfor en smule svær at forstå.     

Romanen handler om Jørgen og Ursula som lige er blevet gift. De stammer fra hver deres samfundsgruppe og er begge stærkt præget af deres politiske standpunkt. Jørgen er vokset op i det jyske. Hans opvækst er præget af de kummerlige forhold han boede under samt hans fars stærke holdninger, som har påvirket Jørgen mod en stærk venstreorienterede retning. Ursula, som er Jørgens hustru, er derimod vokset op i et stærkt konservativ familie hvor bevarelse af traditionerne var vigtige for familieforholdet.    

Nattevagt handler bl.a om umuligheden for at ændre standpunkt, når man hver især er vokset op med sin egen families politiske holdninger. Jeg syntes, Nattevagt på mange måder giver et fantastisk billede på samfundet i Det Moderne Gennembrud og er helt klar værd at læse, for at få forståelse for hvordan vores samfund har ændret sig gennem litterære perioder. Ændringerne ses både hvad angår det politiske men også i forholdet blandt mænd og kvinder.   

- Anders Gregersen

Soldage

Når der snakkes om Martin Andersen Nexø, vil de fleste nok tænke på bøgerne Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn, der portrætterede, hvordan samfundet så ud tilbage omkring begyndelsen af 1900-tallet. I løbet af Nexøs karriere nåede han dog at skrive mange værker, hvoraf de fleste i dag er overskygget af succesen bag de to meget kendte værker.

Til i dag har jeg læst en af hans tidligere, mindre kendte værker kaldet Soldage. Soldage er ligesom Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn en meget tidstypisk fortælling, der fortæller om, hvordan de sociale vilkår var for datidens samfund. Denne gang er det bare ikke en opdigtet fortælling, og fortællingen foregår heller ikke i Danmark. Nej, Nexø har denne gang selv indtaget rollen som fortælleren, og leder læseren igennem hans egne rejser omkring den sydlige region af Spanien, Andalusien, med et kort spring forbi Marokko i det nordvestlige Afrika.

I løbet af hans årelange rejse beskriver han livet i de elleve forskellige byer, som han kommer forbi. Nævnt i rækkefølge: Málaga, Cádiz, Sevilla, Córdoba, Gibraltar, Ronda, Algeciras, Tanger, Loja, Granada og til sidst Guadix, hvor han efterfølgende slutter fortællingen med at forlade Andalusien på hans videre rejse mod Madrid.

Under denne rejse fortæller Nexø i et farverigt sprog, om hvordan andalusierne adskilte sig fra den verden, man kendte til, og om hvordan de levede i et samfund, hvor man mere blev bedømt efter sine personlige egenskaber, end tykkelsen af sin tegnebog eller ens samfundsmæssige stilling. Men samtidig med at han fascineredes af nogle af andalusiernes sider, væmmedes han også ved nogle af de ting, han oplevede undervejs. Som sagt er hans rejsedagbog er altså meget tidstypisk, og de bevæger sig udover den romantiske synsvinkel og skildrer virkeligheden som den er, hvilket gør den voldsomt spændende, hvis man gerne vil udforske det moderne gennembruds tanker.

Selvom Nexøs beskrivelse af sin rejse dækker over syv år i Andalusien, består rejsedagbogens indhold faktisk af to rejser med flere år i mellem, hvor han i mellemtiden har været tilbage i Danmark. Soldage er altså en sammenfatning af, hvordan Nexø oplevede Andalusien under de to rejser, hvor han beskriver hans indtryk, som var det en enkelt rejse. Men det at Nexø ”snyder” læseren gør dog ingen forskel, da selve rejsen ikke har nogen egentlig betydning. Nexø vil hellere fortælle læseren om hans indtryk og sammenligninger mellem andalusieren og danskeren, og jeg må tilstå, han gør det godt.

Jeg synes, Soldage er en god bog, og man bør bestemt læse den, hvis man er interesseret i dansk litteraturhistorie eller bare ønsker at læse om, hvordan det daværende samfund så ud i forhold til andre steder. Selvom Soldage ikke er lige så kendt som nogle af Nexøs andre værker, er den altså stadig, efter min mening, en læsning værdig.

- Rasmus Bohl Kristensen

En ny genre

Jeg sidder hverdag i en bus i næsten en time for at komme hjem fra skole. Det kan godt blive lidt kedeligt at skulle sidde og glo i nakken af en eller anden random person hele tiden. For at undgå sådan nogen kedelige busture har jeg altid en bog liggende i tasken. Det er for det meste altid fantasy-bøger eller en eller anden tøsebog, som min veninde fra folkeskolen har anbefalet, men de sidste par dage har jeg siddet med en helt anden genre end jeg plejer. Bogen har længe ligget på min hylde inde på mit værelse gemt væk bag en masse rod og DHO-skrammel, men i efterårsferien fik jeg endelig tid til at finde bogen frem. Det var en bog illustreret af Mette Dreyer, som indeholdt 6 af Steen Steensen Blichers noveller. Jeg troede aldrig at jeg ville blive så optaget af Blichers noveller, men jeg tog fejl. 

Bogen, Steen Steensen Blicher Noveller, af Mette Dreyer blev udgivet af Gyldendal i 2008. Novellesamlingen indeholder følgende noveller: 

• Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog 
• Ak! Hvor forandret
• Hosekræmmeren
• Præsten i Vejlbye
• De tre Helligaftener
• Bettefanden

Blicher har skrevet alle novellerne med en 1. personsfortæller, hvilket gør fortællingerne mere livagtige. Nogen steder har Blicher forsøgt at forvirre læserne ved at forene fortæller og forfatter i novellen, når han gør det virker fortællingerne også mere troværdige, og med Blichers beskrivelser af miljø og omgivelser, lever man sig helt ind i fortællingerne. 

En Landsbydegns Dagbog handler om Morten Vinge som fortæller brudstykker af sit liv. Han fortæller om sit liv på herregården Tjele, derefter sit liv som soldat, og hans tilbagevenden til Tjele. Som ung forelsker Morten sig i den unge frøken, Sophie, på herregården. Da Morten kun er tjener på gården kan han ikke få sin kærlighed, og må blot se på mens hans ven smutter med frøkenen. Gennem hele fortællingen kan man se hvordan Morten, den fattige dreng, har ambitioner om et bedre liv, men bliver sat tilbage på grund af sin skæbne, trods hans intelligens og mod til at skabe et bedre liv. 

Mens En Landsbydegns Dagbog handler om en dreng med store ambitioner, som han ikke kan udleve, handler Hosekræmmeren om en vandringsmand, som lever sit liv som han lyster. Vandringsmanden drager ud i verden hvor han finder et hus for at slukke sin tørst. Familien består af tre personer, en mor, en far og datteren Cecilie. Cecilie er forelsket i Esben, men på grund af Esbens økonomiske status vil Cecilies far ikke have at de gifter sig, så Esben tager ud for at arbejde, så han kan vinde Cecilies kærlighed. 

Præsten i Vejlbye er skrevet som en krimi, og handler om et mord, som skal opklares. Fortællingen tager udgangspunkt i en rigtig fortælling som foregik i Vejlby. Centrale dele af fortællingen er skrevet i dagbogsform ligesom En Landsbydegns Dagbog. 

Sproget i novellerne er meget gammeldags, og der bliver tit brugt latin. Blicher gør ikke særlig meget brug af direkte tale, men mere indirekte tale. Det gamle sprog gør novellerne lidt sværere at forstå, men det er jo altid godt med lidt udfordring i livet. 

Jeg synes bogen er interessant, da den giver et godt indblik i datidens liv, og Blicher gør fortællingerne lette at indleve sig ved at skrive med en 1. personsfortæller og stadig undlade nogle informationer. De manglende oplysninger gør fortælleren utroværdig, men giver samtidig læseren en mulighed for at fantasere. 

- Breeththa Pathmanathan 

Anmeldelse af Tine - Herman Bang

Ved at læse Tine af Herman Bang får man et nyt, og mere dybdegående indblik i stemningen og de følelser der kan løbe gennem mennesker i et krigsramt område. Herman Bang har skrevet denne roman på baggrund af hans egen barndom på Als, hvad han selv husker fra den tid, og hvad han sidenhen har hørt og læst. Bogen tager udgangspunkt i virkelige begivenheder, selvom personerne er fiktive, men man kan forestille sig, at der meget vel har været lignende forhold mellem soldater og unge piger.

Krigen i 1864 danner baggrunden for denne historie, der handler om en pige, Tine, der før krigens udbrud, arbejdede som hushjælp for skovriderfamilien Berg, med hvem hun havde et meget tæt venskabeligt forhold til. Men efterhånden som krigen kommer tættere på Als, hvor historien foregår, rejser fru Berg med sønnen Herluf i sikkerhed på Sjælland.

Da krigen kommer tættere og tættere på landsbyen, bliver soldater indkvarteret overalt i det lille samfund, hvor de venter på at komme i krig, for herefter at komme tilbage, påvirket af krigen både fysisk og psykisk. 

     

Samtidigt med at krigen raser, og virkelighedens gru går op for det lille samfund, forelsker Tine sig langsomt, men sikkert i Skovrideren. Hvor Skovrideren, som er løjtnant i hæren, derimod begynder, at savne trygheden ved at have familie omkring sig, finder trøst i Tine. Disse indleder et forhold, da krigen og forvirringen i lokalsamfundet er størst. Tine tror at forholdet, er opbygget omkring oprigtig kærlighed fra begge parter. Da det ikke er det, og hun finder ud af, at han bare har brugt hende, bliver hun knust.

Efterhånden som krigen bliver mere og mere ødelæggende, og kolliderer i form af Stormen på Dybbøl, kolliderer hovedpersonen Tines ulykke også, og hun vælger den selv samme nat at ende sit liv.

Vi får i løbet af værket beskrevet årene op til og 1864 indtil krigens afslutning, herunder tidens ånd med nationalisme og glæde over kongen, til den senere skuffelse over deres forfærdelige situation.

Herman Bang leverer desuden flere ironiske og klichéfyldte bipersoner samt detaljerede beskrivelser af omgivelserne, hvilket giver et levende indblik i historiens gang.  

Tine er en god realistisk bog der klart kan anbefales, især til dem der er historiskinteresserede, og har interesse i almindelige menneskers liv og deres syn på krig og livet på den tid. Den er virkeligt godt skrevet, og giver et levende indblik i tiden lige før i 1864. Der udover handler den også om det at miste nogen eller miste lysten til livet.

- Sara Munk Grøndahl