En stridsmand

Evnen til at være innovativ og nytænkende, er i vores samfund en meget værdifuld kvalitet. Vi havde aldrig været hvor vi er i dag, uden mennesker der turde skille sig ud og udvikle nye ideer. Derfor er det sjovt at tænke på, hvor anderledes det har været for mennesker, for bare hundrede år siden.

Bogen ”En stridsmand” handler om bonden, Søren Brander, der, som den første i sin by, turde bryde normerne og fulgte sine egne værdier.  Forfatteren, Johan Skjoldborg, lægger meget vægt på temaer som traditionsbrud i sin historie. 

Vi følger Søren Brander fra sine ungdomsdage, hvor han lige har besluttet sig for, at købe en grund i klitterne. Han er nygift og forelsket, og er lige blevet far for første gang. Søren er meget ivrig og positiv, men også naiv, og han kommer hurtigt i problemer på gården. 

I løbet af romanen følger man udviklingerne i Søren og konen Anes forhold, og problemstillingerne den lille familie bliver udsat for. Søren har den fordel, at han kan komme på gode ideer, og redder derved flere gange familien fra at gå fallit. Sørens ideer falder dog ikke altid i god jord hos hans naboer. Det lille samfund har stor foragt for Søren, fordi de ikke føler, at han respekterer deres traditioner. 

Man føler stor sympati for Søren, der egentligt ikke gør noget forkert, men alligevel bliver udstødt af selv hans venner. Heldigvis er Søren meget viljestærk, og det er virkelig noget man kan lære af denne bog. Han siger selv mange gange: "Hvor der er en vilje, der er jo også en vej!"

Til sidst bliver Søren Brande så succesfuld med sine innovative ideer, at han endelig overvinder jorden og bliver respekteret af sine naboer. Fire af hans gamle venner kommer endda og beder ham om hjælp. 

Alt synes lykkeligt, indtil Søren endelig bukker under, efter de mange, hårde år med modgang. Søren bliver alvorligt syg, men han når at fortælle sin kone, hvor meget hun har betydet for ham, inden han dør. 

Jeg er meget begejstret for bogen, især på grund af den rørende handling. Bogens gode budskab og tema, har i den grad også været et bærende element for bogen, da sproget var svært at læse. Flere gange skulle jeg næsten analysere siderne, for at forstå handlingen.. Jeg havde måske også lidt forventet det, da bogen er skrevet tilbage i 1896. Det endte lykkeligvis med, at være umagen værd! Jeg kan varmt anbefale denne bog til enhver der (på et eller andet tidspunkt) ønsker, at læse noget lidt anderledes, da det i hvert fald også kan bruges til noget. 

Fie Krogh Sommer