Akavethed

Hej – Jeg er akavet

Akavet – forekommer upraktisk, forkert eller bagvendt og evt. fremkalder forlegenhed.

Kære venner! Jeg håber, I alle har haft en rigtig dejlig ferie, hvad end I så har lavet i denne uge væk fra skolebænken.

Jeg har i lang tid gået og spekuleret på, hvad jeg i alverden skulle skrive om, når det engang blev min tur til at kreere et blogindlæg til vores fælles blog. For det skal vel både være noget om mig, men samtidig noget, I alle kan relatere til. Gad vide hvordan det kommer til at gå…

Kender I det at blive midtpunktet i en virkelig pinlig situation? Så kender I nok også til det faktum, at det er utrolig underholdende at overvære sådanne situationer fra sidelinjen.

Jeg vil ikke skrive om dem, der overværer eller dem, der bliver pinligt berørte. Jeg vil skrive om den person, der kan være årsag til at folk kommer i en forlegen situation. Det er nemlig ofte mig.

Jeg kan faktisk være vildt meget akavet, hvis jeg beslutter mig for det. Og det beslutter jeg mig tit for at være. Bare for sjov. Nogle gange sker det også, at jeg gør det ubevidst.

Min specialitet, når jeg vil bringe folk i forlegenhed, er at give mig til at kigge på dem med et stort smil uden at fortrække en mine i meget lang tid. Det kan bringe selv de bedste helt ud af fatning (nogle af jer er måske allerede blevet udsat for det).

Det er meget morsomt at udføre i praksis, især fordi jeg er klar over, at det er mig og kun mig, der er skyld i denne akavet stemning, der hurtigt breder sig. Har I prøvet det? Det skulle I faktisk tage at gøre.

Hændelsen skete ikke for tre dage siden, men dog for ganske nylig. Jeg var i drillehumør og trængte til forlegenhed i tilværelsen. Jeg udtænkte mig et bytte, som en ægte jæger på rov! Der var ingen samtale i gang, og bedst af alt kender personen mig ikke helt vildt godt. Jeg satte mig ved siden af personen og kiggede på hende med mit største og bedste smil. Det blev meget hurtigt ret akavet for personen. Det var så tydeligt. Personen kiggede på mig og kiggede hurtigt væk for så at kigge på mig igen, for lige at tjekke om jeg stadig kiggede på personen, og kiggede så hurtigt væk igen. Jeg skraldgrinede indeni!

Jeg joker tit med andre om socialt akavethed, hvor det fremstilles som noget negativt. I samfundet stræber man ikke efter at være akavet, fordi man derefter stemples som at være socialt akavet, der ikke kan begå sig blandt andre mennesker, og måske dømmes til at være mindre intelligent. Derfor stræber vi alle efter at undgå at være akavet, fordi man ikke vil være den, folk griner af.

Men hvis man i stedet for at distancerer sig fra akavethed, tager den til sig, og benytter den som et våben eller underholdning er man netop ikke socialt akavet, fordi man manipulerer med akavethed så man netop er det omvendte af socialt akavet.

Med ovenstående har jeg lige argumenteret for at jeg ikke er socialt akavet, men hvis du er en af dem jeg stirrer på, kan jeg godt forstå, hvis det bare lyder som en undskyldning for at være akavet.

Men nu må I ikke dømme mig - jeg er bevidst omkring det faktum, at jeg er et ondt menneske, hvilket er noget jeg forsøger at bekæmpe hver dag ved at være så flink som muligt og smile lidt for meget - men jeg elsker at bringe folk i forlegenhed!

Mathilde Fjord Svendsen