mandag den 25. februar 2013

Hvad er en god historie egentlig?


En god historie. Ja, hvad skal den i grunden handle om? Det spørgsmål har jeg diskuteret med mig selv en masse gange. Det kan være utrolig svært at sætte ord på hvordan en historie helt præcist skal være, nu hvor der både findes sjove, spændende og fascinerende historier, eller det er i hvert fald de tre kategorier jeg har valgt, at inddele en god historie i, men hvor starter en god historie så henne? og for mig starter de bedste historier altid på den usle fastfood restaurant, MacDonalds som til dagligt bliver tiltalt ”Maccen”.

Den 25/02 – 2013 er det igen blevet tid til den månedlige bustur til ”Maccen”. Vi går i rask tempo fra gymnasiet og ned til bussen. Vejret koldt, og solen prøver desperat på, at snige sig igennem den overskyede himmel, men hvem fanden lægger mærke til det udover mig? Jeg vil godt vædde med, at størstedelen af drenge fra klassen kniber det ene øjenbryn sammen og tænker” Hvaaaaa, er Morten ved at blive bøsse eller hvad?” eller den klassiske sætning ”Ha, gaaaaaaaaaaay”. Mine observationer og betragtninger af naturens gang blev lige pludselig fuldstændig ligegyldig, da Arthur og jeg besluttede os for at bombe Malthes selvtillid med spydige spørgsmål og kommentarer, om f.eks. Malthes nye look med hans læderjakke, som ikke ligefrem matcher den kærlige person, som han jo er. Hvis jeg kender Malthe ret er jeg sikker på, at Malthe har balls nok til at håndtere mig og Arthurs barnligheder, som en mand, men hvem ved? Nu er det vist blevet tid til rette min fokus tilbage på mit emne ”Historier”, så sidesporet ikke fører til et stop i et helt andet land.  Malthe, Arthur og jeg ender så med at ankomme til ”Maccen” og inden historierne rigtigt bliver slynget ud, starter den sædvanlige diskussion om hvem der skal hente cola. Det varer ikke længe før de højlydte grin overrumler den hyggelige små snakken, som altid plejer at være der inden vi kom, og de mange minutter flyver af sted, med sjove historier fra tidligere bedrifter og erindringer der mindes fra datidens fester. Igen i dag er jeg positivt overrasket over MacDonalds evne til, at få mig til at slynge den ene historie ud efter den anden, god som dårlig, men oftest gode.

Nu hvor gode og dårlige historier er på talefod kommer Johan Dissing fra min klasse ind i billedet. Johan Dissing, 18 år, bopæl i Egå og er i mine øjne klassen største kritiker af historier. Jeg har altid været lidt fascineret af den måde Johan i starten kunne lade som om han kunne lide de vilde og ukontrollerede drengerøvs historier, og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at efter som Johan begyndte at give vores historier point fra 1-10, har en god historie om weekendens bedrifter ikke været den samme! Nu kan det godt lyde, som om Johan er nederen og kedelig, men det kan jeg love dig for han ikke er! Mht. til hans syn på historier kan godt følge ham lidt hen ad vejen, når han konfronterer os med vores manglende situationsfornemmelse og lamme historier som af og til går over gevind, men Johan når der først er hul på åren er det sgu svært, at stoppe igen.
Efter jeg har skrevet på mit blogindlæg, kan jeg klart konkludere at en ekstrem brandert historie, til hver en tid slår historien om, at have skrevet to SRP opgaver inden for kort tid. Til sidst vil jeg stille alle eleverne i 1.z og helt specielt Johan spørgsmålet, ”hvad er en god historie egentlig?”

af Morten

1 kommentar: