Hvor er kontakten?

Hej kære venner i 1.z, så blev det min tur til at skrive et blogindlæg. Jeg har i lang tid gået og tænkt på, hvad jeg dog skulle skrive om. Og efter noget tid fandt jeg ud af et ”emne”. Jeg håber I vil finde det interessant, og at I muligvis kan relatere til det.

Kender I det når man mister kontakten til en ven eller veninde? Det gør jeg i hvert fald. Nu hvor jeg er startet på Egå gymnasium, har jeg især lagt mærke til hvor dårlig jeg er til at holde kontakten til mine gamle venner og veninder, og dermed miste dem. I løbet af de 16 år, som jeg har levet i, har jeg mistet kontakten til rigtig mange venner af forskellige grunde. Grundene til at kontakten forsvandt, er bl.a. pga. religion og flytning. 

Jeg havde engang en rigtig god veninde, så god, at jeg på det tidspunkt ville have betegnet hende som min bedste veninde. Vi havde samme interesser og hobbyer, og fungerede i det hele taget ret godt sammen. Indtil den dag, hvor hun fandt ud af, at jeg på ingen måde er kristen. Det endte i et stort skænderi, men vi blev dog alligevel venner igen, men det blev aldrig det samme som før. Det skal lige siges, at det viste sig, at min veninde var ekstrem kristen, og det var altså mere end jeg kunne holde ud. Det er rimelig anstrengende at være venner med en, som kigger underligt på dig, når du f.eks. siger: ”Ej, den er sku flot”, bare fordi at du kommer til at sige sku. Man måtte åbenart ikke bande i hendes nærvær, hvilket er ret svært for mig. Men hun tog heldigvis på efterskole og jeg har ikke snakket med hende ordentligt siden. Jeg har også haft en anden veninde, som jeg var rigtig gode venner med, men uheldigvis flyttede hun, og selvom at hun ikke flyttede særlig langt væk, har jeg kun set hende tilfældigt en gang siden. 

Efter jeg er startet på gymnasiet, har jeg været rigtig dårlig til at holde kontakten til mine venner, som ikke går på gymnasiet. Dem som jeg engang så mindst en gang om ugen, ser jeg nu kun måske en gang hver anden måned. Det er ikke fordi jeg ikke vil se mine gamle venner, det bliver bare ikke rigtig til noget. I dag burde det ellers ikke være så svært at holde kontakten med al den elektronik vi har. Vi har jo alle facebook og mobiler, man skal bare trykke på en enkelt knap, og så har man vennen eller veninden i røret.  Der er egentlig ingen undskyldninger, men jeg får det alligevel ikke gjort. Det er dog noget jeg har tænkt mig at blive bedre til, inden for ikke så længe. Har i samme problem som mig, eller er jeg den eneste, som ikke kan finde ud af, at holde kontakten til mine gamle venner og veninder?

Sofie Haulrik