Hej alle
sammen! I har vel alle lagt mærke til at den store brændende kugle af gas, der
hænger over hovedet på os, er kommet frem fra sit skjul bag skyerne. De seneste
par dage har solen faktisk været fremme og vi har alle siddet som små
koldblodige øgler og suget solen til os. Men når man tænker på at solen
praktisk talt ikke har været fremme siden august, så kan man da godt forstå
vores kroppe skriger efter D-vitamin.
I går gik
det så vidt at nogle piger fra klassen inklusiv mig selv, sad ude og spiste.
Man skulle jo tro det var sommer, som vi sad der med vores madpakker, med
ansigtet vendt mod himlen og sugede lyset til os. Efter lidt tid gik det dog op
for os, at det stadig var slutningen af februar og at der altså ikke var mere
end et par få plus grader. Det endte også med vi sad og skuttede os og begyndte
at snakke om at trække ind i varmen igen. Man kan også mærke at samtaleemnet
blandt pigerne begynder at dreje sig over mod solbadning, brunere hud og lange
sommerdage. Som jeg så fint kan citere Amalie D.: ’’ ja jeg bliver sådan i
sommerhumør at jeg må have min sommerjakke og solbriller på. EJ skal vi ikke
side ude og spise?’’ og Fie får hurtigt svaret: ’’ ja jeg har valgt at tage forårs-farver på.’’ Da vi IGEN sidder ude for at spise, drejer emnet sig igen
over på sommer. Katrine snakker om bål og fest ved stranden, mens de andre pige
begynder at snakke om deres evner til at blive brun.
Men hvorfor
er det lige at brun er den optimale hudfarve? Vores historie lærer, ville
sikkert så nydeligt kunne fortælle os, at man i gamle dage forbandt den brune
hud med arbejderne der havde gået ude i solen hele dagen, mens de finere folk
der sad inde hele dagen var lige så hvide som sne. Men man kan da så sandelig
sige at det har ændret sig. I dag er det optimale for unge piger en smuk
solbrun hud. Om den så er kommet naturligt eller ej. De fleste danskere er i
hvert fald ikke solbrune om vinteren, med mindre de har været nede i sydens sol
i juleferien, ligget i solariet eller brugt selv-bruner Og så er det jeg kunne
prædike de næste mange linjer om solarier og hudkraft, men nu er det jo sol,
sommer og vores behov for D-vitamin jeg vil snakke om, så det ville jeg ikke gå
ind på.
D-vitamin bruger vi faktisk til at styrke
vores immunforsvar, som hjælper med at bekæmpe sygdomsfremkaldende organismer. Ikke
at det undrer mig. Personligt har jeg været snottet og halv syg meget af
vinteren og man har da også hørt en del snøften i klassen her i vinter. Men vi
kæmper os jo i skole for at holde fraværsprocenten nede.
Selv min mor
propper mig med D-vitamin piller, som hun siger: ’’ Nina du er for lidt ude… du
har brug for sol og du er også så bleg.’’ Og ja. Jeg føler mig også lidt som en
vampyr når jeg står op før solen. Sidder indendørs hele dagen for så at tage
bussen hjem når solen er ved at gå ned. Hvis der har været sol de seneste par
måneder har JEG ikke opdaget det! Endnu en gang kan jeg citere én for et vanvittigt
godt citat. Amalie pointere så fint at albedoen på hendes underarme må være
mindst 100% og ja, der er ikke meget lys der bliver absorberet på vores hvide underarme.
Personligt er jeg ikke en der prøver at blive brun. Nej jeg prøver febrilsk på
ikke at blive rød.
Så folkens, har
i også tænkt jer at side og suget D-vitamin til jer de næste mange dejlige
forårsdage? Personligt er mit mål at gå fra kridhvid til en fin hudfarve. Meeeen
pas nu på alle sammen. Kraftens bekæmpelse vil sikkert sige til jer:’’ husk solcreme
eller solhat. Huden glemmer aldrig!’’ så find den solcreme frem og undgå at
blive solbrændt og prøv så at ligne en arbejder fra gamle dage.
af Nina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar