Da jeg først startede her på gymnasiet blev jeg en smule overrasket
over, at vi i nogle fag blev introduceret til nogle helt nye undervisningsmetoder.
Et eksempel på dette er min tysklærer, Mathilde, hun bruger nogle helt andre
metoder end jeg før har været vant til. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan
det er på de andre hold, men hos os er det en meget aktiv undervisning med
masser af gruppearbejde (matrixgrupper), walk and talks og en enkelt gang har
vi også været udsat for at skulle spille skuespil. Nu er Mathilde jo også
dramalærer, og det bruger hun meget i vores undervisning.
Nu er det selvfølgelig ikke kun i tysk der er anderledes
undervisningsformer end jeg før har været vant til i folkeskolen, men noget jeg
synes er meget karakteristisk ved undervisningen på gymnasiet er, at vi arbejder
meget i grupper.
I mit tilfælde arbejdede vi i folkeskolen hovedsageligt alene, sad på vores pladser og arbejdede på forskellige lidt ensformige opgaver, det
var selvfølgelig forskelligt afhængigt af hvilket fag der var tale om, men
det var oftest sådan det foregik. Når vi så en sjælden gang fik lov til at
arbejde i grupper, var vi heller ikke så seriøse som vi nok skulle have været,
det tog i hvert fald sin tid før vi blev det. Det er mit indtryk at det også
fungerede sådan de fleste andre steder, eller jeg er måske helt forkert på den
her?
I andre fag som matematik og historie er tilgangen dog en
lidt anden, og det er (går jeg ud fra) fordi det er meget besværligt, hvis ikke
tæt på det umulige, at undervise på en så aktiv måde i de lidt mere hardcore
boglige fag. Her er det en lidt mere slå røven i sædet, og hør efter hvad der
bliver sagt metode, dog afløst af opgaver og walk and talks.
I forhold til de undervisningsmetoder der blev brugt
tidligere, er der sket en drastisk forandring. Før i tiden skulle eleverne rejse sig når læreren kom ind i klassen, kun sige noget når de blev spurgt, rejse sig op når de sagde noget, der var udenadslære - og ikke noget med gruppearbejde her! Og gjorde man ikke som der blev sagt, så faldt hammeren og man kunne risikere at få en med spanskrøret.
Som min bedstemor fortalte mig da jeg var lille, så var det en helt anden og meget strengere undervisningsform end vores nutidige mere humane system.
Den gang var lærerne og eleverne heller dus, så det var hr eller fru lærer! For mig er det næsten ikke til at forestille mig en sådan hverdag. I folkeskolen kaldte min klasselærer, Majbritt, klassens elever for Sweetiepies og hun var næsten som vores anden mor. Hun foreslog mig endda, da hun fandt ud af at jeg skulle flytte til Aarhus midt i niende klasse, at jeg da bare kunne overnatte hjemme hos hende hvis jeg havde behov for det...
Som afslutning kan jeg fortælle, at jeg syne,s at det system vi har her på gymnasiet helt klart fungerer bedst, det er i hvert fald at foretrække frem for de andre. Det er min mening, hvad synes i?
- Sara Munk Grøndahl
Ingen kommentarer:
Send en kommentar