Har i tænkt på hvor dejlige jeres familiemedlemmer egentlig er? Det har jeg, specielt i dag. Vi kender alle følelsen af en lang 4 modulers dag, specielt når solen skinner udenfor, og vi bare sidder indenfor i et lille lokale. Tanken om at spille lidt bold udenfor eller bare hygge med familien strejfer de fleste i den her tid, men det kan vi ikke på sådan en lang dag hvor vi møder klokken 8:15 og først er hjemme igen 15:10 (eller i mit tilfælde 16:15). Det var på sådan en dag jeg kom til at tænke på hvor dejlige ens familiemedlemmer egentlig er. Vi elsker selvfølgelig alle vores familier, men nogen gange gør familiens medlemmer bare noget, som får enhver til at sætte pris på dem, ligegyldigt hvor irriterende de kan være til tider. Grunden til jeg sidder inde og skriver det her i stedet for at være udenfor i solskinnet, og søge inspiration til mit blogindlæg her i lille Ebeltoft er min ældste storebror. Han gjorde noget af det sødeste en storebror med kørekort kan. Han ringede til mig, og bad mig om at vente, fordi han ville komme og hente mig, og det er netop sådan nogen små gerninger, som får mig til at elske min familie endnu højere. Min bror har været til eksamen i dag, og han var færdig længe før jeg fik fri, men alligevel valgte han at vente på mig og tage mig med. Min storebrors gode gerning gjorde at jeg slap for at skynde mig efter en bus og stå op hele vejen til Rønde for så at skifte til en anden bus.
Mine brødre og jeg er ikke specielt meget sammen, og når vi så endelig sidder ude i stuen sammen ender det altid med at vi jagter hinanden med puder - bare for hyggens skyld. Pointen er at ligegyldigt hvor meget man jagter hinanden og hvor meget man irriterer hinanden, så er man en familie, og familier holder sammen.
Hvad er en familie egentlig? Jeg er sikker på at vi alle har forskellige idéer om familien, men vi kan sikkert alle blive enige om at en familie er mere end bare nære personer. De er en stor del af vores liv, og der er virkelig ingen der kan erstatte ens familie. Biologisk familie eller ej, det er ligegyldigt, så længe man føler sig som en familie. Selvom om familien fylder en stor del i vores liv, kan det godt være svært at tilbringe tid med dem fordi vi lever i det senmoderne samfund, hvor begge forældre er på arbejdsmarkedet og tjener til føden. Samfundet er endda udviklet så meget at selv de unge er kommet på arbejdsmarkedet, det var de selvfølgelig også i de gamle dage, men det er anderledes nu. Hele familien render rundt og har så travlt hele tiden, så de knap nok har tid til at sidde hjemme og være sammen, ALLE på samme tid.
Der findes flere typer af familier i det senmoderne samfund, der er den stærke familie som fungerer som et team og arbejder sig gennem alle op- og nedture som et hold. Den traditionelle stærke familie er en familie med et hierarkisk system, hvor der er én der sætter rammerne for familien. Der findes flere typer af familier, såsom svingdørsfamilien og akvariefamilien, som knap nok har tid til hinanden. Selvom det lyder lidt voldsomt med de forskellige typer, og det godt kan se ud som om at børnene bare bliver efterladt alene, så er det faktisk ikke så slemt, det synes jeg i hvert faldt ikke. Hjemme ved mig står det sådan til at vi er tre børn, som går på HTX eller STX, mens vores forældre arbejder for at forsørge os. Det er ikke så tit vi alle sidder derhjemme og laver noget sammen, men vi ved stadig at vi er der for hinanden, og det er det vigtigste. Det er selvfølgelig lidt trist at skulle sidde alenen og spise aftensmad en fredag aften når man lige er kommet hjem fra arbejde mens resten af familien er på arbejde, men alle de ensomme aftener bliver helt glemt når man ved at ens familie vil være der for en til enhver tid.
Familien er faktisk ret vigtig. Et barns personlighed og holdninger er da inspireret af resten af familien gennem primær socialisering, og nogen børn er mere sammen med familien end institutioner, så det er ikke altid at den sekundære socialisering spiller en stor rolle. For mig har familien ikke spillet den store rolle dengang jeg var lille, jeg blev sendt i dagpleje ret tidligt fordi min mor skulle på arbejde igen. Dengang var det intet problem for mig, jeg skulle jo bare lege hele dagen og hygge, men i dag ville jeg blive rimelig trist hvis mine forældre og brødre aldrig var der for mig. For mig så er de små skænderier med mine brødre og mine forældre noget af det mest uundværlige i verden, for jeg føler bare at vi er tættere på hinanden når man kan skændes det ene øjeblik og griner det andet.
Så husk lige at sætte pris på jeres familie, for familien er som grene på et træ, vi vokser alle i hver vores retning, men vores rødder forbliver sammen.
- Britte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar