HAABLØSE SLÆGTER

Alle nedstammer fra en slægt, men ingen har selv bestemt hvilken slægt de er endt i. Nogle slægter er større end andre og nogle har derfor også noget mere at skulle leve op til, end andre. I Herman Bangs første roman, Haabløse Slægter, nedstammer hovedpersonen, William Høg, fra den, engang, store og rige slægt, Høg. William er oven i købet den sidste i slægten og det afhænger derfor udelukkende af ham og hvad han opnår i livet, om hvorvidt slægten får lov at leve videre. Dette ligger et stort pres på Williams skulde; måske endda for stort for William at håndtere.

Bogen omhandler familien Høg, som består af historiens hovedperson, William Høg, hans far Ludvig Høg, hans mor Stella og hans to søskende Nina og Sofie Høg. William er en meget begavet dreng, som holder af at læse bøger og teaterstykker. Han har i sin barndom et meget tæt forhold til sin mor, som desværre allerede bliver brudt da moren dør, da William kun er 12 år. Faren er blevet erklæret sindssyg og dør, af sin sygdom, kort tid efter moren.
William og hans to søstre står nu tilbage som de sidste i slægten uden nogen arv efterladt dem. William tager på gymnasiet i Sorø. Selvom han er bange for at slægten vil dø forbliver han fast besluttet på at føre den videre og beskytte sine to søstre.
I Sorø møder han den noget ældre Kamilla Falk, som han får et tæt forhold til – bådekærlighedsforhold og som en moder for ham. Kamilla foreslår ham at blive skuespiller og da hans mor også var vild med teater fanges han hurtigt af ideen. Efter gymnasiet flytter han til København med sine to søstre, hvor han ihærdigt kæmper for at blive skuespiller. Han finder sit yndlingsstykke, Aladdin frem og siger ”Jo, når man havde et mål, var det en leg, enhver var Aladdin, når han blot troede.”. Han tror inderligt på at han vil få et liv som skuespiller, og det kommer derfor som en stor skuffelse for ham, da han ved optagelsesprøven bliver afvist.
Efter dette møder han forfatteren og modejournalisten, Bernhard Hoff, som på mange måder ligner William selv. Hoff har dog den egenskab at han kan flyde med strømmen og leve meget mere i nuet end William er i stand til.
Efter hans store nederlag er han sunket i et dybt hul, og som trøst finder han den langt ældre Grevinde Hatzfeldt, som han får et nært kærlighedsforhold til. Hatzfeldt fungerer i en tid som en moderrolle for William. da han finder ud af at hun også har haft et forhold til, hans gode ven, Bernhard Hoff bliver han forarget og ender forholdet.
Herefter foretager William sig ikke meget andet end at ligge i sin seng. Han mener simpelthen ikke han har noget liv at stå op for.
En dag beslutter han sig dog for at skrive en komedie. Denne opføres med held og bogen ender med at han flygter fra sit nuværende liv ved at skifte navn til Høst. Han får herefter en succes som skuespiller.

Den 22 årige Herman Bang skrev i 1880 Haabløse Slægter, som hans første roman. Han brugte ikke mere end nogle få måneder på at skrive den, men dette er nok fordi det meste af historien egentlig var digtet på forhånd. Herman Bang og William Høgs liv ligner nemlig rigtig meget hinanden og det er ikke svært at finde sammenhæng mellem deres 22 første år.

Ligesom William, drømmer Bang også om at videreføre sin slægt, men mister også begge sine forældre i en meget ung alder. Bang lever også i fattigdom og han har en drøm om at blive skuespiller. Da han stiller op til at blive skuespiller bliver han afvist ligesom William. Bang begynder at skrive teaterstykker og begynder en ny start på sit liv. Som 22 årig skriver han Haabløse Slægter og herfra går det kun bedre og bedre for ham. Man får ikke noget at vide om Williams videre liv, men den ender med at han skriver sit første teaterstykke og det tyder på at han har en smule fremgang i hans liv. Måske har det at han ændrer navn fra Høg til Høst noget at gøre med at han starter et helt nyt liv, hvor han vil blive til noget. Og da William Høg lader til at afspejle Herman Bangs liv kunne man forestille sig at han tænker det samme og sit eget liv.

Bogen var noget tung at komme i gang med, men da jeg først var kommet godt ind i den og forstod hvad den egentligt gik ud på blev jeg ret fanget af den og synes egentlig den var ret spændende at læse. Det var sjovt at følge Williams liv, fordi han egentlig var langt mere begavet end de fleste andre i hans alder, men alligevel havde svært ved at blive noget, fordi han var bange for at blive noget der ikke levede op til sit store navn og så af den grund ende med slet ikke at blive noget.

- Laurits Kjær Madsen