Livet er en Labyrint

Jeg synes, det er sjovt, som folk lever så forskellige liv, beder så forskellige bønner og lever under så forskellige vilkår. Nogen er født i fattige lande, hvor de hverken har mad eller uddannelsessystemer. Andre er født i urbaniserede og globaliserede lande med et samfund, der alle har mulighed tag over hovedet.
Men på trods af det har vi alle en mening med vores liv. – At lære sig selv at kende og udvinde lige netop det du ønsker i dit liv.
Livet er en labyrint. Fyld med snørklede veje, som nogle gange fører frem, men de vil også føre dig tilbage, så du skal finde en ny og større vej frem, som du vil blive stærkere af.

Det har Jens Baggesen netop fundet ud af i sin rejseroman fra 1792-93  ”Labyrinten”.
Rejseromanen blev udgivet i to bind og blev dannet ud fra hans breve og dagbogsoptegnelser, han skrev under rejsen, der var fyldt med stemninger og møder, der tog farve efter omgivelserne, introduktioner af alvorlige situationer, hvor Jens Baggesen er dødeligt syg, men også situationer, hvor rejsen gør ham mere frisk og levende.

Jens Baggesen tog på en rejse igennem Tyskland, Frankrig, ind til Schweiz begyndelse.
Rejsen var ham tiltrængt, da han var svag i sindet og trængte til nye oplevelser, der kunne styrke ham.

Gennem rejseforløbet oplevede Jens Baggesen både medgang og modgang. Han startede sin rejse ud med at dukke op til båden, han skulle sejle med, uden at have et pas.
Efter nogle hastende timer og et pas rigere kom han om bord på båden, men denne gang uden madkurv. Han klarede den med nød og næppe til Kiel, hvor rejsen rigtig gik i gang.
Jens Baggesen blev både overrasket over de fantastisk smukke byer, men det var dog ikke alle byer, der henrykte ham lige meget.
I løbet af rejsen blev han mere og mere syg, men nogle gange var det som om, han fik sin livsglæde tilbage, og noget af det der kunne hjælpe, var en god snak om livet med hans nye rejsende venner og dameselskab.
Rejsen slutter, i hans to bind af bogen, når de træder ind i Basel ”Jeg var alt paa Schweitzersk Grund – vi rullede ind i Basel”.

Jens Baggesen levede i en tid, hvor det ikke var normalt at blive til andet end ens far havde nået. Men Jens Baggesen levede et andet liv end sin far. Han blev optaget på Slagelse Latinskole og dimitterede senere på Københavns Universitet. Han fik i sine tidlige år passionen at skrive prosa, og han var dygtig til det!
Han blev beundret af mange for sin skrive stil, der var en anderledes stil end de fleste andre digtere i hans tid. Jens Baggesen havde nemlig sin storhedstid lige mellem de to store litterær perioder: Oplysningstiden og romantikken. Derfor var hans digte præget af både oplysningstiden men også romantikken, som han fandt interessant i de senere år.

Hans populære værker gav ham mange tilhængere, der tog på samme rejse gennem Tyskland, Frankrig og Schweiz, for at se gense Baggesens syn på naturen.

Jeg synes, Jens Baggesens rejseroman er en tung sag at tygge sig igennem. Hans prosa er fyldt med beskrivelser på beskrivelser og indskudte sætninger i indskudte sætninger, som muligvis giver et godt indblik i hans mange tanker, men det gør den også svær at læse.
Jeg giver ”Labyrinten” 2 stjerner ud af 5, fordi den for mig ikke var specielt fangende, da den var så svær at komme igennem. Jeg måtte flere gange læse sætningerne op til 4 gange, for at forstå meningen, og det synes jeg ødelægger hele flowet i en god bog. Han skal dog have ros for sin forståelse, af at lege med sproget, og jeg ved at hans værker er meget berømte og anderkendte.  

- Camille Brinch