Tro, loyalitet og kærlighed.

Gud er en meget mægtig figur, som både kristne og muslimske folk dedikerer deres liv til, og har gjort sådan i mange hundrede år. Religionen der fortæller om den almægtige Gud, og hans søn Jesus Kristus kaldes kristendommen, og denne religion spiller en meget stor rolle i B.S. Ingemanns roman "De Underjordiske". I denne historie fortælles der om to slægter som fandtes på Bornholm på Valdemar Atterdags tid. Disse to slægter bliver kaldt henholdsvis Bonahvede og Ulfson slægterne, begge navngivet efter faderen af de respektive slægter. På Bornholm på denne tid, findes der to slags religioner, og Bonahvede tilhører den kristne kirke, mens Ulfson lever i pagt med de underjordiske, og ingen af slægterne kan udstå hinanden. De underjordiske er et dværg- eller nisseagtigt folk som kan finde på at lave en masse ballade. En dag får Ulfson fat i en Alrune, en kraftful talisman som gør ham i stand til at kommandere over elementåndernes verden, deriblandt de underjordiske. Men denne Alrune koster ham hans førstefødte søn, som bliver erstattet af en dværg, senere navngivet Surting til hans kones store sorg. Snart herefter får han en datter, Elna. På dette tidspunkt får også Bonahvede en søn, Rudolph.

Uvidende om umuligheden af deres kærlighed, forelsker Rudolph og Elna sig i hinanden da de uundgåeligt mødtes. På grund af deres forskellige slægter, tillades det ikke at de ses.

En skæbnesvanger dag, bliver Bornholm angrebet af vendiske vikinger, og Bonahvede såres dødeligt i kampen for at forsvare sit hjem. Kort tid efter hjemvender Ulfson fra en af sine eventyr til søs, og han bringer forstærkninger der slår vikingerne på flugt. Ulfson bliver efter dette anset og behandlet som konge over Bornholm. Imens advarer Bonahvede sin søn Rudolph om nogensinde at stole på de underjordiske. Han dør dog snart, og efter et stykke tid møder Rudolph Sigurd, en lyshåret livlig ung mand som han bliver bedste venner med. Sigurd er en lyshåret, livsglad hedning, som intet kender til kristendommen, og som føler den er overflødig. 

De tager begge ud for at drage i krig under Kong Valdemar Atterdag, hvor Rudolphs tre brødre også gør tjeneste. De forulykker dog på vejen, og de skibbrydes på vendernes strande. Her møder de næsten deres ende da Bonahvede brødrene dugger op i deres båd, og jager de vendiske fjender bort. Blandt brødrene findes Halfdan, Eisten og Guttorm. Halfdan, den altid letter sørgmodige harpespiller, Eisten den kæmpemæssige berserkerkriger og Guttorm, ham der altid holder hovedet koldt, og er klar til at give Eisten lænker på, skulle hans raseri skumme over. Nu drager denne kvartet ud i krig og bliver snart slået til riddere, alle sammen. Men Sigurd bliver fristet gang på gang af elementåndernes verden, og brødrene må drage ud og rede ham fra en heks, og senere en gammel eneboer. Imens raser den sorte død hen over Danmark, og Bornholm går ikke fri. Men Elna bliver, efter at have søgt råd hos Surting, bliver inde i huset i mange måneder, og går først ud igen da hun hører den første fugl synge. På dette tidspunkt har Rudolph forsøgt at finde vej hjem til Bornholm, men er blevet taget til fange af maurerne i Spanien, og bliver redet af guds vilje, og det lykkedes ham at vende hjem til sin elskede. Til slut finder også Sigurd og de tre brødere hjem til Bornholm, og både Rudolph og Sigurd bliver gift, mens Halfdan drager ud sammen med Eisten, for aldrig at vende tilbage til Bornholm.

B.S. Ingemann sætter stort fokus på nogle helt enkle ting i denne historie, og det er tro, loyalitet og kærlighed. Alle tre temaer er meget gennemgående igennem hele fortællingen, især tro og kærlighed. B.S. Ingemann var også kendt som en salmedigter, og nogle af de mest kendte er: ”Julen har bragt velsignet bud”, ”Dejlig er jorden” og ”I østen stiger solen op”. Disse salmer sætter enten pris på kristendommen, naturen eller fædrelandet. Det kan også ses som tor, kærlighed og loyalitet.

Bogen var lidt af en udfordring at kæmpe sig igennem, og jeg var lige ved at smide den fra mig på flere tidspunkter. Det ville dog nok ikke have været smart, da jeg læste den som e-bog, og jeg er rimelig sikker på at min PC ikke kan holde til at blive kastet med. Min frustration skyldes at tempoet i fortællingen er så ekstremt langsommeligt, samt sproget var til tider så kringlet at jeg måtte læse sætningen 3-4 gange før jeg helt forstod hvad der stod skrevet. Ærligt talt var historien ikke ligefrem fængende, men det er heller ikke rigtigt den genre af bøger som jeg holder af at læse. Jeg vil vove at påstå at den levede op til mine ret kedelige forventninger. Ikke fordi der intet skete, for det ville være løgn i storstil, men fordi at de tog så lang tid før det rent faktisk skete. Desuden er jeg ikke ligefrem den store fan af religion, det skal ikke være nogen hemmelighed. At historien er så fokuseret på religion gør det derfor også mere uinteressant i min verden. Hvis man er til en god gammeldags fortælling, med lidt af de overnaturlige, og lidt at de lettere aktionprægede middelalder tema, så vil jeg da glædeligt anbefale bogen, men er man ikke til den slags, skal du nok se dig om efter et andet værk.

- Anders Broch Ulsted