Hvor er vi på vej hen?

Nu er det blevet min tur til at skrive et blogindlæg, og jeg sidder nu her aftenen forinden, med hjernen begravet i snot, og prøver at vride min hjerne. De sidste par dage har jeg ligget syg herhjemme under dynen og druknet mig selv i the, så et blogindlæg om en begivenhed på Egaa bliver det ikke til denne gang. I stedet er jeg midt i min sygdom faldet over noget, som jeg egentlig syntes relaterede rigtig fint til vores tid på Egaa.

Nemlig dette billede, der illustrerer de forskellige stillinger de forskellige karakterer kan give. Jeg ved denne illustration er overdrevet, men jeg synes alligevel den indeholder en del af sandheden.

Da jeg fandt dette billede på nettet, fik jeg gang i tankerne, hvilket der ikke har været de seneste par dage. Jeg har en forventning om at de fleste i vores klasse har en lang uddannelse i sigte efter denne gymnasiale uddannelse, derfor fik dette billlede mig virkelig til at stoppe op og filosofere. Her i Danmark bliver de danske skolebørn næsten pisket for at komme videre i skolesystemet. Når man søger ind på universitetet, kan man kun gange sit gennemsnit, hvis man højst har et sabbatår, og man kan gange ens gennemsnit endnu mere, hvis man vælger at gå videre direkte fra gymnasiet. Man bliver presset videre, og jo hurtigere jo bedre. Det skulle endelig ikke ske, at vi havde tid til at stoppe op og tænke. 

Vi har siden vi var små fået af vide at jo højere gennemsnit, og jo længere uddannelse, jo bedre er vores chance for et godt og problemfrit liv, og dette er jo også rigtigt i en vis grad. Men hvad med alle dem hvis talent og livsdrøm går helt andre veje? Hvad med dem der har et kæmpe talent for noget usædvanligt? Hvad med de få som Steve Jobs og Mark Zuckerberg? Hvad var sket hvis de havde valgt at bruge deres tid på historie og biologi i stedet for at udvikle og skabe deres livsdrøm? 

Hvis man en helt almindelig skoledag kigger rundt i Egaas kantine og kigger rundt på alle de glade unge mennesker der snakker, spiser og griner, tænker man at man har valgt det rigtige. At vi alle har valgt det rigtige. Men tankerne kan vi ikke se. Vi kan ikke se alle dem som egentlig ikke brænder for dette liv. Nogle gange tænker jeg om vi unge vælger den gymnasiale uddannelse fordi det er den vej vi har lyst til at gå, eller den vej der er mest rigtig at gå? Måske sidder den næste Steve Jobs her på Egaa gymnasium og spilder sin tid? 

For at komme ned fra skyerne igen og komme med en konklusion, er det selvfølgelig de færreste der ejer dette talent og har mulighederne for at fører sin drøm ud i livet. Det er kun en snes af de mennesker der stræber efter denne måde at nå til tops på, der endelig når til tops og resten ender som det vi helst ikke vil ende som. Den gymnasiale udannelse er det samme som et sikkerhedsnet. Et sikkerhedsnet at falde tilbage på, hvis alt andet mislykkedes, og vi der har dette sikkerhedsnet, har, som vi altid har fået fortalt en bedre chance for et godt og problemfrit liv. Men har vi også chancen for at få det hele, som dem der vælger at satse? Jeg håber det og glæder mig over mit sikkerhedsnet.  

- Line Vibeke Jacobsen