Eftersom at
vi ikke har været i skole, har jeg ikke kunnet skrive noget flot og filosofisk
om en nylig happening på Egå. Jeg funderede længe over hvad der ville være
relevant at skrive om, og hvad er mere relevant end at skrive om nytår!
Jeg brugte
desværre min nytårsaften og det meste af ferien, på at ligge i senge med
influenza, hvilket gjorde jeg fik en sådan pludselig lyst til at se dronningens
nytårstale, da det var den eneste aktivitet hvor man ikke var nødt til stå
oprejst – sørgeligt. Mens jeg lå der og ventede, nærmest spændt på at se
hvilken farve hende vores kære dronning var i, gik det lige pludselig op for
mig at det faktisk var nytårsaften, og at jeg nu havde været gymnasieelev i
godt og vel et halvt år. Ikke nok med at et halvt år virker om lang tid, er der
også sket så uendeligt meget på den tid.
Jeg kan huske den første skoledag hvor mange
nerver man havde på, hvor stor skolen var og hvor lille man selv følte sig. Der
var en masse overvældende førstehåndsindtryk, forventninger og forhåbninger,
som nok kom til udtryk i et lille akavet smil og en smule sved på overlæben. Jeg
kan husker tydeligt hvor nervøs jeg især var for at møde min nye klasse, og
hvor gerne jeg ville give et godt førstehåndsindtryk. Fra den første gang vi
mødte hinanden, dannede vi os nogle tanker om hinanden og havde sikkert også
nogle fordomme. Jeg tror uanset hvor gerne vi vil være fordomsfrie er det ikke
en mulighed, fordi at fordomme er til for at have noget at forholde sig til.
Siden den første dag har vi lært hinanden og skolen at kende, og det virker
ikke længere stor og skræmmende, men det er blevet en del af vores hverdag og
for mit vedkommende, ville jeg ikke være det foruden.
Som sagt
hyggede jeg mig rigtigt nytårsaften, med strepsils, en kold klud på panden og
så selvfølgelig dronningens nytårstale. I dette års tale fortæller hun bl.a. om
når man er på vej ind i et nyt og ukendt år, om hvordan vores samfund i Danmark
ikke er kommet af sig selv, men er et resultat af det vi selv har ydet, om
hvordan vi møder uoverskuelige forhindringer, men at vi altid må begynde med os
selv og vores nærmeste, da den enkelte kan betyde uendeligt meget ved at være
opmuntrende, vise respekt og række hånden ud.
Hvis man tænker lidt ud af boksen, kan man
uden lige sammenligne, det dronningen siger, med 1.z. Vi startede på noget nyt
og ukendt, og vi vidste ikke helt hvad det indebar at gå i gymnasiet. Vi skulle
til at starte vores eget lille ”samfund” som klasse, og alt efter hvad vi selv har
ydet og vil yde, kan vi forme det som vi vil. I en klasse på ca. 30 mennesker,
30 forskellige mennesker, der skal være i stand til samarbejde på kryds og
tværs, vil der ubevidst opstå nogle forhindringer og konflikter, som man også
skal være i stand til at kunne håndtere med respekt. Efter det her halve års
tid er mit indtryk at, det kan vi sagtens i 1.z.
Gennem de
tre år vi kommer til at ”hænge” på hinanden, vil der komme til at ske
forandringer, både individuelt fra person til person og som klasse. Her i det
nye år 2013 vil der allerede ske en større forandring for os som klasse, nemlig
at Oscar flytter ud og to nye piger rykker ind, Line og Mathilde.
Vi kan så
diskutere yderligere om hvad vores forventninger og forhåbninger er til det nye
år, og det er jeg sikker på vi kan bruge lang tid på, men jeg tror vi kan blive
enige om at vi håber at skolen bliver ved med at være det dejlige sted det er.
Vi er byggestenene til Egå Gymnasiums helt eget lille samfund.
Eleverne Bevarer Egå
-Josefine
Møller Horsdal
Ingen kommentarer:
Send en kommentar