Hygge

Hygge

Det er torsdag formiddag d. 20 december, kl. er 10.00 og 1. z skal til at have samfundsfag. På programmet er lidt politisk debat og derefter pakkeleg og julehygge.

Her op til jul kan man ikke undgå begrebet ”hygge”, i sig selv et meget finurligt ord. For hvad er hygge egentlig? Hvad skal der til for at noget er ”hyggeligt”? Det er vel i høj grad op til hver enkel person at definere, for det er vel forskelligt hvad man finder hyggeligt. Det er rart når noget er hyggeligt, men det er ikke nødvendigvis hyggeligt fordi det er rart. Hygge er rart og varmt og trygt. Hygge er et tæppe, en god film og en kop te. Eller jul og sne. Sne er hyggeligt. Og pakkeleg i samfundsfag, det når jo toppen! En ting jeg har bemærket er at hygge i høj grad er en stillesiddende affære. Hygge er ikke et sprudlened aktivt begreb, jeg vil faktisk gå så langt at sige er det er et ret dovent ord. Hvis man laver noget aktivt ville valget mere falde på begrebet ”sjovt”. Egentlig en ret hårfin grænse, vores sprog er i det hele taget ret kompliceret ved nærmere eftertanke. Alle de ord vi har for forskellige følelser, forestillinger og tanker.

Men det er nu stadig sjovt. Hygge. At vi kan tage en nissehue på og spille pakkespil og straks er det hyggeligt. Hvad er der hyggeligt ved at sidde 27-28 mennesker rundt om et bord og slå med en terning? Men der er hyggeligt. Og lige netop her sker der er komplikationer. For det er både hyggeligt og sjovt. Hmm.. Sjovt fordi man griner, snakker, spiller og i det hele taget er lidt højlydte. Hyggeligt? Nok primært fordi det har noget med jul at gøre. Så snart julen er indblandet er det pr. definition hyggeligt. Punktum.

Jeg har ladet mig fortælle at der ikke er noget ord for lige præcis hygge i mange lande, at det er et ord der tilhører norden. Det må betyde at vinter er hyggeligt. Og ikke mindst kulde. Det er nok ikke så meget det at være ude i kulden som det er det ikke at være i kulden. At side indenfor når sneen drysser ned, dét er hygge i en nøddeskal. Eller i tordenvejr! Jeg synes nu det er underligt at der kun er hyggeligt i norden, jeg er lige blevet enig med mig selv om at man altså godt kan have det hyggeligt om sommeren. En flok mennesker der sidder udenfor og snakker en lun sommeraften, ville nogen kunne benægte hyggen i dét! Nej vel? Altså må menneskene længere sydpå også have det hyggeligt af og til. De mangler bare det begreb vi har fundet til lige netop dén stemning og dén følelse. I kender vel også det ikke at kunne finde ord. At der sker noget oppe i ens hoved som simpelthen ikke er til at udtrykke. Der vil være ord der delvis dækker, men ordet findes ikke. På dansk i hvert fald. For på et eller andet sprog et eller andet sted i den store verden der må det da findes. Om det så er et eller andet lille junglefolk langt, langt væk. Nogen må have fundet lige netop den følelse vigtig nok til at den kunne få sit eget ord. Menneskene sydpå må vel også mangle ordet ”hygge”, selvom andre ord kan dække det næsten lige så godt. Måske har de haft et ord engang. Et uddødt ord som simpelthen ikke er blevet brugt nok. De hyggede sjældent, en gang i mellem gjorde de, men herre gud de to-tre gange om året kunne et andet ord da bruges. Hygge-ordet blev overflødigt. Vores forfædre har simpelthen været hyggeligere end deres!

Hvis vi ser det fra den anden side kan der også være en del ord vi går glip af. Ord som er uundværlige i netop den kultur. Som bliver brugt igen og igen. Hvad i alverden kunne det dog være? Hvilken tanke kunne være så vigtige som vi ikke allerede har sat ord på? Kan i komme i tanke om noget for jeg kan ikke. Men det handler vel om hvem man er. Hvor man kommer fra og hvad man finder vigtigt her i livet. Hvordan ens dagligdag er skruet sammen.

-Hyg jer!

Katrine Mertz Borum