Tiden flyver afsted

Tiden flyver af sted

Nå, så blev det også min tur til at skulle skrive et blogindlæg til vores 1.z blog. Det var dog en smule uventet, da jeg pludselig overtog Marias tur. Jeg sidder herhjemme under dynen, og helt ærligt var det her ikke min førsteprioritet i dag, da jeg måske har en smule søvn at indhente. Men der bliver mindre og mindre tid til at sove efter min mening, man vil jo ikke gå glip af noget i fritiden, men der skal også være styr på det hele ude på gymnasiet. Marias problem var jo også at hun også lige skulle klemme noget arbejde ind, og vi gør jo alt for at nå det hele. Sådan har de fleste af os det nok, det hele skal kunne nås. Hver uge siger jeg til mig selv ”denne her weekend skal du bare slappe af, og sove ud”, men det bliver aldrig rigtigt til noget. Og hver mandag morgen fortryder jeg det.

Vi har svært ved at tilsidesætte de mindre vigtige ting, og prioritere de vigtigste ting. Det hele er jo vigtigt, det prøver jeg i hvert fald at bilde mig selv ind gang på gang. Vi skal både nå at arbejde, passe vennerne, i byen og have alle lektierne på plads - og måske lige engang imellem få tid til familien. Men det er jo et valg man selv tager, men jeg foretrækker nu at være en smule træt end at skulle vælge noget fra. Desværre kan jeg også tage mig selv i lige at tænke ”hvis jeg nu dropper det her skide sidste modul, hvor jeg først er hjemme kl. 16:10, kunne jeg nå alt det andet jeg også skal have styr på i dag”, og det er da hændt at det er det der sket. Men sådan burde det jo heller ikke være, da vi selv har valgt at gå på gymnasiet, har vi jo også selv valgt at det er en af vores første prioriteter. Det prøver jeg så også at sige til mig selv, og det holder da også det meste af tiden.

Da jeg sad i bussen på vej hjem fra gymnasiet den anden dag, kørte vi forbi min folkeskole, og min første tanke var ”nogle gange ville jeg ønske at jeg lige kunne være tilbage” men da jeg lige tænkte det over en anden gang, var det faktisk slet ikke hvad jeg mente. Jeg tænkte det lige over en ekstra gang, men at komme tilbage til det hvor det kun var ¼ del af klassen der gad lave noget og kun én ud af alle vores lærere der gik op i sit job. Jeg synes det er skønt at gå på gymnasiet, det er skønt med alle de nye venner, og endnu mere skønt nu hvor man er i en klasse hvor man synes man hører godt til.

Jeg synes bestemt at en stor del af at kunne holde fast i det travle gymnasium liv, er ved at have det godt socialt. Når jeg ligger der i min seng og mit vækkeur ringer kl. 06:00, men lige bliver udskudt en halv time, er en af de ting der får mig af sted da at tænke på at jeg skal op til mine venner. Man er nødt til at holde fast, men det eneste vi kan tænke er jo ”det bliver kun værre”, så det kan vi jo se frem til, og mon ikke at vi klarer den. Nu tror jeg at jeg vil få styr på lektierne til i morgen, og meget snart hoppe i min seng. Så jeg igen i morgen er klar til at få udnyttet min tid fuldt ud.

- Mathilde Dhejne Jakobsen