Forførerens Dagbog

Forførelsens magt har været velkendt i litteraturen i flere årtusinder. Allerede Biblen beretter om Edens have med forbudte fristelser, og Homer bragte det sidenhen på banen i hans skrifter om det gamle Grækenland. Siden har ikke mindst  Søren Kirkegaard, men også en lang række andre forfattere arbejdet med emnet. Trods et stort tidspænd er fænomenet det samme.  I sociologiens verden beskrives forførelse som en proces, hvorved en person lokker en anden person ind i en akt. Denne akt forbindes ofte med seksualitet og begær. Forførelsens kunst må beherskes til præcision for, at være effektiv . Mange elementer spiller ind i overvejelsen om, hvordan et offer skal forføres. Søren Kirkegaards fiktive karakter Johannes, beherskede netop denne disciplin til præcision, hvorved han også vandt Cordelia.

Bogen er skrevet som Johannes dagbog, hvilket gør det let at følge kronologien, og derved også lettere at leve sig ind i fortællingen. Dette er en klar fordel for nutidige læsere, da det kan være svært at relatere til en fortælling hvis handlig forgår i en anden tid. Kirkegaard gør dog intet let tilgængeligt for læseren. Han gør stor brug fra henvisninger og uddrage af bibelske tekster, og som om det ikke skulle være nok er sproget også gammeldags og kræver derfor lidt ekstra kræftanstrengelser at forstå ordene.

Forførerens dagbog beskriver den proces, hvorved Johannes vinder Cordelias hjerte. Han er en yders velovervejet kynisk ung mand, som er bevidst om betydning af æstetik og erotik. Bogen er dog ikke erotisk i den forstand, da dens omdrejningspunkt er mere psykisk forførelse. Johannes er altså  er velovervejet i den forstand at han formår at planlægge og gennemføre forførelsen af Cordelia. Det handler for Johannes om at trække forførelsen i langdrag, da det er den egentlige nydelse. At se pigen udvikle sige, og blive til en kvinde. Når den erotiske agt er udført, da er pigen ikke af interesse for ham længere. Dette er hvad den unge Cordelia udsættes for. Dette giver et godt billede af Johannes spil, og hvor kynisk han leger forførelsens leg. For hvad er det han vil have ud af dette? I bund og grund ikke pigen, men nærmere en selvanerkendelse af, hvor dygtig han efterhånden er blevet til, at læse og tackle situationer, så de falder til hans fordel.

Under min læsning blev jeg både en smule smigret, men dog også indigneret over Johannes beskrivelser af unge kvinder. For både skriver han, at det er det skønneste gudskabte, men han skriver også, at efter den erotiske akt er kvinden fortabt, og hvis hun skulle reddes, da skulle hun forvandles til en mand. Jeg må dog erkende, at dette blot er præget det daværende kvinde syn, og kvindens samfundsmæssige rolle i romantikkens dage.

Inden jeg påbegyndte min læsning føltes læsning af Kirkegaard som en uoverstigelig opgave, men efter nu at have læst den, mener jeg, at det måske noget, som man på et tidspunkt i livet burde tage sig tid til. Jeg har aldrig før læst så velovervejet og symbolsk en bog som denne. Og tilmed omhandler den tematikker, som også i dag er relevante. Jeg må altså sige at jeg var meget positiv overrasket over bogen, da den gav et godt historisk billede af romantikken som tidsperiode, men dog havde relevans og interesse for mig. Som et typisk romantisk træk omhandler bogen meget psyken, hvilket er meget svarende til det indadvendte fokus i denne periode.

Bogen overlader meget analyse og fortolkning til læseren, hvilket gør det til sværere læsning. Jeg vil dog varmt anbefale den, men med en advarsel om, at den kræver tid og arbejde at forstå. Noter og opslag er til tider nødvendige, men ellers en underholdende bog, som efter min mening giver en udvidet horisont både hvad romantisk litteratur og filosofi angår.  

Emma Grønbæk