Forførelsens magt har været velkendt i litteraturen i flere
årtusinder. Allerede Biblen beretter om Edens have med forbudte fristelser, og Homer
bragte det sidenhen på banen i hans skrifter om det gamle Grækenland. Siden har
ikke mindst Søren Kirkegaard, men også
en lang række andre forfattere arbejdet med emnet. Trods et stort tidspænd er
fænomenet det samme. I sociologiens
verden beskrives forførelse som en proces, hvorved en person lokker en anden
person ind i en akt. Denne akt forbindes ofte med seksualitet og begær. Forførelsens
kunst må beherskes til præcision for, at være effektiv . Mange elementer
spiller ind i overvejelsen om, hvordan et offer skal forføres. Søren Kirkegaards
fiktive karakter Johannes, beherskede netop denne disciplin til præcision,
hvorved han også vandt Cordelia.
Bogen er skrevet som Johannes dagbog, hvilket gør det let at
følge kronologien, og derved også lettere at leve sig ind i fortællingen. Dette
er en klar fordel for nutidige læsere, da det kan være svært at relatere til en
fortælling hvis handlig forgår i en anden tid. Kirkegaard gør dog intet let
tilgængeligt for læseren. Han gør stor brug fra henvisninger og uddrage af
bibelske tekster, og som om det ikke skulle være nok er sproget også gammeldags
og kræver derfor lidt ekstra kræftanstrengelser at forstå ordene.
Forførerens dagbog beskriver den proces, hvorved Johannes
vinder Cordelias hjerte. Han er en yders velovervejet kynisk ung mand, som er
bevidst om betydning af æstetik og erotik. Bogen er dog ikke erotisk i den
forstand, da dens omdrejningspunkt er mere psykisk forførelse. Johannes er
altså er velovervejet i den forstand at
han formår at planlægge og gennemføre forførelsen af Cordelia. Det handler for
Johannes om at trække forførelsen i langdrag, da det er den egentlige nydelse.
At se pigen udvikle sige, og blive til en kvinde. Når den erotiske agt er
udført, da er pigen ikke af interesse for ham længere. Dette er hvad den unge
Cordelia udsættes for. Dette giver et godt billede af Johannes spil, og hvor
kynisk han leger forførelsens leg. For hvad er det han vil have ud af dette? I
bund og grund ikke pigen, men nærmere en selvanerkendelse af, hvor dygtig han
efterhånden er blevet til, at læse og tackle situationer, så de falder til hans
fordel.
Under min læsning blev jeg både en smule smigret, men dog
også indigneret over Johannes beskrivelser af unge kvinder. For både skriver
han, at det er det skønneste gudskabte, men han skriver også, at efter den erotiske
akt er kvinden fortabt, og hvis hun skulle reddes, da skulle hun forvandles til
en mand. Jeg må dog erkende, at dette blot er præget det daværende kvinde syn,
og kvindens samfundsmæssige rolle i romantikkens dage.
Inden jeg påbegyndte min læsning føltes læsning af Kirkegaard
som en uoverstigelig opgave, men efter nu at have læst den, mener jeg, at det måske
noget, som man på et tidspunkt i livet burde tage sig tid til. Jeg har aldrig
før læst så velovervejet og symbolsk en bog som denne. Og tilmed omhandler den
tematikker, som også i dag er relevante. Jeg må altså sige at jeg var meget
positiv overrasket over bogen, da den gav et godt historisk billede af
romantikken som tidsperiode, men dog havde relevans og interesse for mig. Som et
typisk romantisk træk omhandler bogen meget psyken, hvilket er meget svarende
til det indadvendte fokus i denne periode.
Bogen overlader meget analyse og fortolkning til læseren,
hvilket gør det til sværere læsning. Jeg vil dog varmt anbefale den, men med en
advarsel om, at den kræver tid og arbejde at forstå. Noter og opslag er til
tider nødvendige, men ellers en underholdende bog, som efter min mening giver
en udvidet horisont både hvad romantisk litteratur og filosofi angår.
Emma Grønbæk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar