Det bødes der for

Alle kender til at have en skam i livet. Det kan være hvad som helst. Noget man har sagt, noget man har gjort. Hvis man ikke har noget at skamme sig over, har man aldrig bare givet slip og gjort hvad der lige faldt en ind, det øjeblik man stod i situationen. Men skam kommer i to variationer, den gode og den dårlige. Den gode er den man føler efter at have sagt eller gjort noget dumt foran ens venner, men som man stadig kan grine af dagen efter. Den dårlige, kommer som følge af utroskab og dårlige beslutninger i livet. Det er i hvert fald det man altid har hørt. Den dårlige form for skam, er netop den som Martin Andersen Nexø har lagt stor vægt på da han skrev denne roman.

Det bødes der for er en fortælling om et liv med skam og utallige problemer. Hovedpersonen har nedskrevet hele hans liv til ære for sine plejebørn, da han ikke er en person der fortæller folk hvad han føler. Han finder det derfor lettere at skrive. Bogen er en fortælling om hvad han har gennemgået i sit liv og hvordan de forskellige episoder har sat sit præg på ham. Hovedpersonen ser i starten ud til at leve et normalt liv, men som historien udvikler sig, sker der ting i familien, som ikke er til at til redde. Familien opløses og barndommen er pludselig ikke så let som den så ud til at være. Hovedpersonen fører de dårlige episoder med videre i sit liv, indtil han møder en pige som vender op og ned på det hele.

Romanen får en til at tænke over hvor skrøbeligt livet er. Hovedpersonens far træffer en dårlig beslutning, som splitter hele familien og ødelægger flere liv end nødvendigt. Kærlighed er et gennemgående tema i romanen, som man allerede konfronteres med i de første sider. Men man lægger først rigtig mærke til det når man bliver præsenteret for hans forhold sin far. Det er noget vi kan forholde til os, den kærlighed vi har til vores forældre som altid er der for os. Når først den kærlighed svigter, står man alene uden nogle til at hjælpe en videre. Hovedpersonen mister sit forhold til sin far, efter han har opført sig helt anderledes end han plejer. Desværre er det ofte sådan at man nemt bliver påvirket af ens forældre og deres handlinger, det man har set i sin barndom fører man videre i sit liv. Hvis man er blevet svigtet gennem sin barndom, kan det nemt føre til at man i sidste ende, bliver den der svigter. Hovedpersonen bliver i romanen svigtet af sin far, som ikke længere vil være sammen med hans mor. Hovedpersonen skammer sig over sine forældres handlinger og især de valg som faderen tager gennem romanen. Da han bliver ældre er det ham selv han skammer sig over. Han har altid haft en mistanke om at han måske lignede sin far lidt, og da han ser lighederne mellem hans far og ham selv, føler han skam. Han træffer forkerte beslutninger som ender med at ødelægge hans liv, på præcis samme måde som hans far ødelagde sit, da han stadig var i live.

Efter min mening, er det umuligt ikke at blive betaget af romanen. Selvom det er en kort bog er den bygget mesterligt op, med et spændingsmonument som var lige i øjet. Man ved fra starten at fortælleren har noget bøde for, hvilket han præsenterer ved at skrive det ned til sine plejebørn. Men dog er det først på sidste sider hans skam bliver afsløret for læseren.  Man bliver fanget af bogen, mest af alt fordi man aldrig har tænkt over at ting som dette også skete så mange år tilbage. Romanen får en til at se anderledes på de mennesker som skal kæmpe deres vej gennem livet, fordi man måske aldrig har tænkt på hvordan det skader ens sjæl at leve på den måde som fortælleren gør. Jeg er utrolig imponeret over at jeg nu, 114 år efter bogen er skrevet, kan sidde med et anderledes syn på mennesket og vores forældres indflydelse på hvordan vi bliver når vi vokser op og skal starte vores eget liv. Jeg vil helt klart mene at denne roman er værd at læse.

- Maria