Lykke-Per
Hvad er lykke egentlig? Lykke er et hvidt
begreb, som stort set alle har sine individuelle meninger om. Det tager tid at
finde sin helt egen individuelle lykke. Meget af det man selv synes er lykke,
stammer helt fra dengang man var barn og boede hos sine forældre. Ens barndom
ligger altid rigtig dybt i en og det er svært at løsrive sig fra alle ens
barndomsminder. Man kan have rigtig mange idéer og forestillinger om hvad der
er lykke for en selv, men i takt med at man bliver ældre, kan ens holdninger
ændres fuldstændig. Ens tilværelse kan umiddelbart føles perfekt udadtil, mens
ens indre har en helt anden mening om lykken. En eksistentiel krise, som gør at
man kan føle sig, til tider meget trist, mens andre gange er man fuld af
livsglæde. Jeg tror de fleste kender, i hvert fald i mindre grad, til denne
eksistentielle krise som man kan gennemgå på et tidspunkt i livet. Dette
problem bliver belyst af Henrik Pontoppidan i den meget kendte og ansete roman
”Lykke-Per” fra 1904, som vi stort set alle sammen har hørt om på et eller
andet tidspunkt.
Lykke-Per handler om præstesønnen Peter
Andreas Sidenius kaldt Per, som helt fra barnsben ikke passede ind. Han var
familiens sorte får og troede ikke på Gud, selv om faren var præst og resten af
familien var meget troende. Per havde en kæmpe drøm om at blive ingeniør, hvor
han havde en god ide til et kanalprojekt som han meget gerne ville føre ud i
livet. Det var blandt andet derfor han flyttede til København og begyndte at
studere, men droppede dog ud kort tid efter for at realisere sit kanalprojekt,
men det var dog ikke så let som man lige skulle tro. I København mødte han den
jødiske rigmandsdatter Jakobe Salomon, som han forlovede sig med. Umiddelbart
efter forlovelsen tog han ud og rejste, da han fik penge af sin stedfar. Da Per
kom hjem begyndte det at gå lidt bedre for ham med hensyn til hans projekt, men
han afviste alle tilbud fra folk som ville forsøge at realisere hans projekt.
Efter Pers mors død rejste han til Kærsholm
hvor Baronessen og Hofjægermesterinden boede. Dem havde han mødt på sin ferie
til Rom og Berlin. Under opholdet hos hofjægermesterinde, begyndte Per at
tvivle på sin trosretning. Han begyndte pludselig at tro på Gud. I Kærsholm
mødte han også den meget kristne Inger som han giftede sig med og fik børn med.
Det endte dog med at han skilles med Inger og flyttede til en lille jysk
provins hvor han døde ensom og trist, men lykkelig var han dog alligevel.
Lykke-Per er en 700 siders lang roman,
som udspiller sig over hele Pers liv. Man følger ham fra barndommen i hans hjem
til han dør ensom og alene. Romanen er skrevet i løbet af århundredeskiftet i
det moderne gennembrud. Den beskriver Danmark i denne periode, i det meget
klasseopdelte samfund der var den gang. Blandt andet var der er stort skel
mellem livet i de små provinsbyer og livet i det store udviklingsprægede
København. Disse to ting sås næsten som modsætninger dengang og bliver stillet
skarpt op mod hinanden i denne roman. Man læser både om livet på landet og
livet i København og drager forskellige forestillinger om disse to ting. Per
selv, stræbte efter at komme til København da han var helt ung, fordi han var
overbevist om at det her han kunne finde lykken. Han var overbevist om, at
komme væk fra alt hvad der mindede om hans barndom med familien, var det bedste
for ham. Han mente han ville blive lykkelig af at realisere sit projekt, hans
protest mod familien og gifte sig med en rigmandsdatter. Det viser sig så, at
jo længere tid der gik, jo mere i tvivl blev Per om det nu var det rigtige for
ham. Han var i tvivl om, at det rige liv i storstaden var rigtigt for ham.
Samtidig ligger barndommen stærkt inde i ham og han kan ikke slippe den, selvom
det er det han helst vil. Derfor ender han med at ende sit liv ensomt i en
lille provins by. Han finder nemlig ud af at han er lykkeligst alene med sig
selv. Hele romanen igennem har Per en sjælelig kamp med sig selv om hvad der er
bedst for ham selv.
Citat: ” Den spøgelsesagtige hånd, der
havde villet holde ham tilbage fra denne rejse – og som var den samme, der
gennem hele hans liv lønligt havde grebet ind i alle de afgørende øjeblikke for
at lede hans skridt, - det var hans instinktmæssige fornemmelse af, at det var
i ensomheden, hans sjæl havde hjemme, at det var sorgen og smerten, hans liv
tilhørte”
Arv og miljø og den sjælelige udvikling
man gennemgår gennem sit liv, er to klare temaer i romanen, som begge tydeligt
kommer til udtryk gennem hele romanen.
Jeg vil mene at Pers liv nærmest er en
direkte skildring af Henrik Pontoppidans liv. De har begge rigtig mange ting
til fælles. Henrik Pontoppidan voksede også op i en religiøs kristen familie,
hvor han selv gjorde oprør mod familien ved blandt andet at begynde at læse til
ingeniør. Dette gik nemlig helt imod familien. Akkurat det samme skete for Per.
Man kan også umiddelbart tro at Henrik Pontoppidan havde lignende
eksistentielle problemer, ligesom Per. Han var en rastløs sjæl, ligesom Per.
Denne bog vil jeg mene helt klart er
anbefalelsesværdig og værd at læse til hver en tid. Bogen er skrevet rigtig
godt og der står en masse som man selv kan relatere til. Selvom bogen er mere
end 100 år gammel, kan man stadig relatere til den her i nutiden. For eksempel
er der mange unge i dag, som søger ind mod de større byer for at læse og for at
opleve storbyen. Det er ikke ret mange der har lyst til at blive hjemme i deres
lille barndomsby, de vil simpelthen ud at opleve noget. Akkurat det samme sker
med Per. Han stræber efter at komme til København, væk fra sin familien i den
lille provins by. Han kan ikke komme til København hurtigt nok. Han vil ud at
opleve det ”moderne” liv i storbyen.
Dog er bogen en smule svær at læse, da
der er rigtig tit er meget lange og knudrede sætninger, hvor man tit let kan
tabe tråden og er derfor nødt til at starte helt forfra i sætningen for at
finde ud af hvad det egentlig handlede om. Udover dette er der rigtig mange
meget detaljepræget beskrivelser af stort set alle personerne som optræder i
bogen. Dette synes jeg dog fungere rigtig godt i bogen, da det er nødvendigt
for resten af handlingen. Alt i alt er bogen rigtig god, men man skal dog tage
sig god tid til at læse den, da sproget i bogen til tider godt kan være lidt
kompliceret at læse hvis man ikke er vant til at læse bøger som denne. Men det
er det værd, hvis du spørger mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar