Ved Vejen

Ved vejen… Hvilken vej? Livets vej. Den lange, snoede, snørklede og uforudsigelige vej, vi alle skal betræde. En vej med et utal af sidespor, genveje, omveje, rundkørsler og blindgyder, der hver repræsenterer et valg. Livet er ikke andet end en lang række valg. Vi lever i en tid, hvor det er okay ikke at følge den vej, som alle de andre tager. Ja, det er lige før man får et bifald, hvis man vælger en anden vej. Især hvis den vej fører til noget godt. Pointe: det er okay at gå imod strømmen og bryde med normerne. Vi kalder dem rebeller. Og jeg ville undre mig, hvis det ikke er sandt, når jeg siger, at der nok gemmer sig en lille rebel i maven på os alle sammen. Vi kan tillade jo os det.

Jeg er taknemmelig for at leve i en tid, hvor det er muligt at følge sit hjerte og jagte sine drømme. Og jeg har ondt af Katinka Bai, der ikke kunne holde fast i lykken, da den endelig bankede på døren.

Katinka bor med sin husbond, Stationsforstander Bai, i en lille jysk landsby. De har ingen børn og livet går sin stille gang. En dag kommer en ny forvalter til byen. Han hedder Huus. I løbet af romanen spirer forholdet mellem Katinka og Huus og de bliver lidenskabeligt forelsket i hinanden, men ak, der er intet at gøre. Hun er gift og der er intet at gøre. Huus ender med at rejse og efterfølgende bliver Katinka meget syg og hun dør kort tid efter.

Det var den korte version af Herman Bangs novelle fra 1886. Der er selvfølgelig meget mere til den historie end de seks linjer, jeg lige fik griflet ned ovenfor.

Det er en ulykkelig fortælling om to mennesker, der begge ved, at de elsker hinanden og begge ved, at de aldrig nogen sinde kan få et liv sammen. Katinka er i et ægteskab, der ikke just er det lykkeligste i verden, ej heller er hun ulykkelig. Hun er nærmere bare en tom skal, der udfører sine pligter som en god hustru. Tro mod sit hus. Hun har aldrig oplevet stærke følelser og ved derfor ikke hvad livet har at byde på.

Det er da lige indtil Forvalter Huus kommer ind i billedet og de to tilbringer mange timer sammen og snakker om pasning af blomster og solens skønhed, når den bevæger sig hen over bjergene.

Efter et stykke tid aftaler Huus, Katinka og Bai at lave en heldagstur ind til markedet. Katinka liver ligesom helt op og for første gang i romanen er hun ivrig og livlig og stråler af glæde. På markedet bliver det tydeliggjort, hvor forskellige Bai og Katinka er og hvor meget tilfælles Katinka og Huus har.

En dag efterfølgende er der sammenkomst hos præstefamilien. Katinka, der er en meget stille person, lister væk fra selskabet og sætter sig ind i Lysthuset. Huus kommer ind til hende. Det er på dette sted i bogen, klimaks indtræder, da de romantiske gnister, der har været mellem de to siden start, nå bliver til noget fysisk, da Katinka først tager afsked med Huus for altid og derefter vender sig rundt og beder ham kysse hende. Det er et smukt øjeblik.

Det bliver dog aldrig til mere end det, da Huus kort tid efter rejser væk og Katinka bliver ramt af en sygdom, som hun lider under i måneder. I slutningen af efteråret står det klar, hvor denne sygdom bærer hen og Katinka dør i en ung alder.

Det sidste, der passerer hendes læber, er en bemærkning om solen over bjergene i det fjerne. Ergo er det sidste, der passere hendes sind og tanker, Huus.

Denne kærlighedshistorie har rørt mig mere end jeg havde forestillet mig, da jeg en eftermiddag hev den ned fra hylden på biblioteket. Ja, den er selvfølgelig skrevet på et gammeldags sprog, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke et par gange havde fået en god eftermiddagslur i sofaen eller en lille blunder på en cafe, mens jeg læste den. Det ændrer dog ikke på, at jeg var lige ved at fælde en tåre i løbet af den sidste del af Katinkas liv. Så meget vil jeg dog indrømme. Og jeg vil helt klart anbefale jer alle til at læse den, men det er måske også bare spild af tid? Lige meget hvor godt jeg sælger denne her bog, er der nok ikke mange af jer, der frivilligt ville læse en gammeldansk roman i jeres fritid uden at det er skolerelateret…

Selv agter jeg at læse den igen.

Mathilde Fjord