En lyksaglig fortælling

Igennem tiderne har vi lært at kende mange fantastisk forfattere, som har givet stor glæde til os alle. H.C. Andersen er en af disse meget kendte forfattere, som jeg ved, at i alle kender. Han har skrevet mange gode og fantastiske eventyr, som vi opvokset med fx Fyrtøjet, Tinsoldaten, Tommelise osv. Jeg har læst en hans roman Lykke Peer, som overordnet set handler om den lykkelige dreng Peer. I romanen kommer det klart til udtryk, at lykken er forskellig for alle, og at et lykkeligt liv er godt liv.

Lykke Peer er H.C. Andersens sidste skrevne roman, som handler om drengen Peer, som er blevet opvokset i en fattig familie, som bor oppe på en rimandgårds loft, også kaldet kvisten. På samme tid er der den meget rige familie, som bor nede i gården, som også får en søn samme dag, som Peer kom til verdenen, som hedder Felix. Peer vokser op, og mister sin far til krigen i en ung alder. Hans farmor flytter nu ind på kvisten, og bor sammen med Peer og hans mor, hvor farmoren ser et kæmpe potentiale i Peer. Hun ser, som den eneste Peer med et guldæble i hånden, som betyder, at han vil vokse op og blive til en stor mand. Peer går gennem en kæmpe udviklingen, hvor han har lykken med sig. Han startede med at være en lille fattig dreng, som begyndte på en balletskole, men fandt ud af at det ikke lige var ham, så han ville hellere være en skuespiller. Med held opdager sangmesteren fra byens teater, at Peer har en fantastisk stemme, især af sin unge alder at være.

Vi kan sagtens se de karakteristiske træk fra H.C. Andersens side, hvor han skriver om at hovedpersonen gradvist bliver mere og mere lykkelig igennem fortællingen. H.C. Andersen viser i gennem Peer at intet er umuligt, og at man bare kæmpe for noget vigtigt, og så skal det nok ske. Peer laver sit eget stykke i al hemmelighed, og viser det til sin sangmester, i håb og at han kan lide det, men han vil lade publikummet afgøre om det er godt eller dårligt. I sidste ende hengiver Peer sig fuldstændig til kunsten, og bliver et med den. Under sit eget stykke i slutningen får han en stor anerkendelse for hans stykke, og hans optræden at hans hjerte brister af lykke midt på scenen.

Jeg føler at H. C. Andersen har beskrevet sit liv i gennem Lykke Peer. Han mistede selv sin far i en ung alder, og er selv opvokset i en fattig familie. Han blev med tiden overladt meget til sig selv, efter hans fars død, og senere hen flyttede han ud for at søge lykken. Her er der klare træk, som viser at H.C. Andersen har illustreret sit liv som Lykke Peer, hvor de begge har hengivet deres liv til kunsten. H.C. Andersen sang selv i et kor, som ung, og kunne lide at skrive skuespil.

Lykke Peer er en fantastisk bog, som man næsten ikke kan undgå at elske. Jeg forstår nu, hvorfor min gamle lærer altid sagde til mig, at Lykke Peer er en bog, som er værd at læse, og hvis jeg en dag fik muligheden for at læse den skulle jeg gøre det. Min lærer havde ret Lykke Peer er en genial bog, som stadig kan fange folk, selvom den er skrevet før 1900-tallet. H.C. Andersen har formået at vise i gennem Lykke Peer, at intet er umuligt. Peer startede med at være en lille dreng, som blev til stor lykkelig mand.