Bare
ved at gå nogle enkelte årtier tilbage, så var der mangel på mad, i blandt
befolkninger rundt omkring i Danmark, men i dag kan næsten alle få mad på
bordet, når de har lyst. Men vi nyder lidt for godt at disse goder, og måske
endda lidt for godt. Den gang min søster, far og jeg rejste rundt langs den
amerikanske vestkyst, så kunne jeg se de mange overvægtige amerikanere, som
hele tiden spiste, hvor de mere eller mindre spiste for at have noget at lave. De
kunne være sultne eller måske endda ulykkelige. De er et samfund, som har
masser af sundhedsproblemer, og er blevet til et land, der kunne minde om Else,
som spiser og spiser uden at stoppe. Selv i litteraturen har maden spillet en
vigtig rolle, som har påvirket samtlige steder rundt omkring i verdenen igennem
litteraturen og kunsten. Det første rigtige store begær for mad, som man har kunnet
finde i litteraturen stammer fra sagatiden, hvor mad blev statueret som et
magtsymbol. Under sagatiden var der ikke de store kunstneriske tanker, som man
kender i dag, men nogle kunstneriske tanker blev udtrykt bedre med tiden.
I
renæssancen blev alt forandret, og mad fik en helt ny betydning, når man talte
om kunst. Man begyndte nu at få nye motiver fra omverdenen, hvor man nu fik
øjnene op for bl.a. mad, idet man endelig fik øjne op for plante- og dyrelivet.
Leonardo Da Vinci formåede, at skabe et kunstnerisk værk, som mange går og
beundrer den dag i dag, ja nemlig ”Den sidste nadver”, som illustrerer Jesus,
sidste måltid med sine disciple. Her bliver maden sat sammen med det religiøse,
hvor det bliver sat i forbindelse med Gud. Alt for kunsten var forandret, og
madens betydning for kunsten var begyndt.
Maden
er dog ikke altid et tegn på lykke og det religiøse, som i renæssancen, men
også død, som ses i barokken. Her spiller symbolikken en stor rolle for datidens
litteratur. I barokken spiller maden en stor rolle, idet frugt og kød er vanitas
symboler, der symbolisere død og forgængelighed. Frugten vil rådne, og den vil
ikke ligne sig selv, og det samme gælder for mennesker. Kødet er det samme, som
det menneskelige legeme, der en dag vil dø, rådne op og forsvinde. Det
illustrerer at alt det, som er kommet vil forsvinde en dag.
For
maden blev ikke glemt efter renæssancen og barokken, men huskes stadig i dag,
hvor den dog desværre mere eller mindre er blevet latterligt gjort, end i sin
storhedstid. Den blev engang ophævet og gjort til en religiøs ting, men i dag
er den overalt, og alle kan bliver eksperter indenfor mad på 2 sekunder. I dag
når man tænder sit TV eller læser et blad, springer der konstant et eller andet
med mad frem i hovedet på en. Nogle gange er det en reklame, og andre gange er
det et latterligt program, og nogle gange er det noget helt tredje. I sagatiden
spiste man mad for overlevelsens skyld, men er vi i dag gået fra at se mad, som
noget vi behøver for vores overlevelse, til vi i dag bare ser maden som en
oplevelse, der bare skal nydes? Og hvordan mon fremtiden ser ud for maden, og vil
maden overhovedet eksistere eller ville det være noget, som kigger på og
tænker, at det bare er en nærringskilde? Ingen ved det, fordi verden er uforanderlig,
og ingen kan sige med sikkerhed, hvordan verden kommer til at se ud. Det vides
dog at mad har og har haft en næsten fortryllende effekt på folk igennem
tiderne.
Mad
er en fortryllende ting, som er mere fortryllende, hvis vi ikke kan få det, men
kan det forklare Elses bestræbelse efter mad, som Halfdan Rasmussen skriver om
Else? Han skriver jo trods alt:
E
Else Elsker Pelse.
Else elsker pølse.
Pølse åd hun dagen lang.
Elses pels blev alt for trang.
Pelsen holdt, men Else sprak.
Else
pelse pølsesnak
Menneskers
begær for mad, er blevet ukontrollerbart, idet nogle folk spiser for meget mad,
som også kan ses på Else, som bliver styret af hendes afhængighed til mad. Mad
kan gøre en lykkelig, men det kan også give en erotisk følelse, der skyldes at mad
kan give en tilfredsstillende følelse, som vi alle går og længes efter. Alle
søger det erotiske hos noget, og vi søger den erotik gennem nogen eller noget. Det
erotiske kan overtage og styre ens liv, men kan det formå at få folk til søge
bestemte ting i livet, uden at de ved hvad det er? Else er ikke den type der
holder igen, og hun spiser for oplevelsen frem for overlevelsen.
Men
er maden virkelig vejen frem til lykke og kærlighed, eller er der mere, der står
på spil? Ideen med mad er jo vi indtager den for at overleve, grundet vi optager
de nærringsstoffer, som det indeholder, men der må være mere bag det end det. Vores
forhold til mad varierer, og derfor må der være nogle, som ser og smager på
maden, som noget væmmeligt. Men alle må da elske mad på en eller anden måde, for
bare ved at se på tidernes løb, så har madens betydning for vores liv ændret
sig meget.
- Christian
Ingen kommentarer:
Send en kommentar