Alle elsker mad

Maden er en vigtig del af vores liv. Vi bruger mad for at kunne overleve, for uden mad vil vi ikke kunne få energi. Mad spises, hvor vi indtager det flere gange dagligt, og vi spiser for overlevelsen, som alle kender fra dagligdagen. Maden er, med til at give energi, så man kan overleve, bevæge sig og lære, og derfor er det vigtigt for ens liv at spise. Jeg har selv flere gange glemt at spise morgenmad, hvor jeg har følt mig træt og udmattet, indtil jeg fik noget at spise. Derimod gør for meget mad mig også træt, idet jeg spiser mere end min krop kan klare. Nogle gange føler jeg, at mad kan være mere irriterende end det gavner, hvilket jeg har oplevet i USA. Dengang jeg var på ferie og rejste rundt i USA. De mange amerikanere, som jeg observerede, måtte enten der alle sammen må have nydt lidt for godt af maden. Deres kroppe var ikke lige frem de mest tynde, der følger det amerikanske skønhedsideal, som så mange går og drømmer om. Dette syn af store mennesker minder mig om Halfdan Rasmussens bog ”Halfdans ABC”, hvor han i kapitel E skrev om Else, der elsker pelse pølse. Kort fortalt er Else en kvinde, der elsker at spise pølser dagen lang, og bliver ved med at spise. Til sidst ender det dog tragisk for Else, hvor hun til sidst sprak, idet hendes begær efter mad ødelagde hendes liv. Men kan mad virkelig være så ødelæggende?

Bare ved at gå nogle enkelte årtier tilbage, så var der mangel på mad, i blandt befolkninger rundt omkring i Danmark, men i dag kan næsten alle få mad på bordet, når de har lyst. Men vi nyder lidt for godt at disse goder, og måske endda lidt for godt. Den gang min søster, far og jeg rejste rundt langs den amerikanske vestkyst, så kunne jeg se de mange overvægtige amerikanere, som hele tiden spiste, hvor de mere eller mindre spiste for at have noget at lave. De kunne være sultne eller måske endda ulykkelige. De er et samfund, som har masser af sundhedsproblemer, og er blevet til et land, der kunne minde om Else, som spiser og spiser uden at stoppe. Selv i litteraturen har maden spillet en vigtig rolle, som har påvirket samtlige steder rundt omkring i verdenen igennem litteraturen og kunsten. Det første rigtige store begær for mad, som man har kunnet finde i litteraturen stammer fra sagatiden, hvor mad blev statueret som et magtsymbol. Under sagatiden var der ikke de store kunstneriske tanker, som man kender i dag, men nogle kunstneriske tanker blev udtrykt bedre med tiden.

I renæssancen blev alt forandret, og mad fik en helt ny betydning, når man talte om kunst. Man begyndte nu at få nye motiver fra omverdenen, hvor man nu fik øjnene op for bl.a. mad, idet man endelig fik øjne op for plante- og dyrelivet. Leonardo Da Vinci formåede, at skabe et kunstnerisk værk, som mange går og beundrer den dag i dag, ja nemlig ”Den sidste nadver”, som illustrerer Jesus, sidste måltid med sine disciple. Her bliver maden sat sammen med det religiøse, hvor det bliver sat i forbindelse med Gud. Alt for kunsten var forandret, og madens betydning for kunsten var begyndt.

Maden er dog ikke altid et tegn på lykke og det religiøse, som i renæssancen, men også død, som ses i barokken. Her spiller symbolikken en stor rolle for datidens litteratur. I barokken spiller maden en stor rolle, idet frugt og kød er vanitas symboler, der symbolisere død og forgængelighed. Frugten vil rådne, og den vil ikke ligne sig selv, og det samme gælder for mennesker. Kødet er det samme, som det menneskelige legeme, der en dag vil dø, rådne op og forsvinde. Det illustrerer at alt det, som er kommet vil forsvinde en dag.

For maden blev ikke glemt efter renæssancen og barokken, men huskes stadig i dag, hvor den dog desværre mere eller mindre er blevet latterligt gjort, end i sin storhedstid. Den blev engang ophævet og gjort til en religiøs ting, men i dag er den overalt, og alle kan bliver eksperter indenfor mad på 2 sekunder. I dag når man tænder sit TV eller læser et blad, springer der konstant et eller andet med mad frem i hovedet på en. Nogle gange er det en reklame, og andre gange er det et latterligt program, og nogle gange er det noget helt tredje. I sagatiden spiste man mad for overlevelsens skyld, men er vi i dag gået fra at se mad, som noget vi behøver for vores overlevelse, til vi i dag bare ser maden som en oplevelse, der bare skal nydes? Og hvordan mon fremtiden ser ud for maden, og vil maden overhovedet eksistere eller ville det være noget, som kigger på og tænker, at det bare er en nærringskilde? Ingen ved det, fordi verden er uforanderlig, og ingen kan sige med sikkerhed, hvordan verden kommer til at se ud. Det vides dog at mad har og har haft en næsten fortryllende effekt på folk igennem tiderne.

Mad er en fortryllende ting, som er mere fortryllende, hvis vi ikke kan få det, men kan det forklare Elses bestræbelse efter mad, som Halfdan Rasmussen skriver om Else? Han skriver jo trods alt:

E

Else Elsker Pelse.

Else elsker pølse.

Pølse åd hun dagen lang.

Elses pels blev alt for trang.

Pelsen holdt, men Else sprak.

Else pelse pølsesnak

Menneskers begær for mad, er blevet ukontrollerbart, idet nogle folk spiser for meget mad, som også kan ses på Else, som bliver styret af hendes afhængighed til mad. Mad kan gøre en lykkelig, men det kan også give en erotisk følelse, der skyldes at mad kan give en tilfredsstillende følelse, som vi alle går og længes efter. Alle søger det erotiske hos noget, og vi søger den erotik gennem nogen eller noget. Det erotiske kan overtage og styre ens liv, men kan det formå at få folk til søge bestemte ting i livet, uden at de ved hvad det er? Else er ikke den type der holder igen, og hun spiser for oplevelsen frem for overlevelsen.

Men er maden virkelig vejen frem til lykke og kærlighed, eller er der mere, der står på spil? Ideen med mad er jo vi indtager den for at overleve, grundet vi optager de nærringsstoffer, som det indeholder, men der må være mere bag det end det. Vores forhold til mad varierer, og derfor må der være nogle, som ser og smager på maden, som noget væmmeligt. Men alle må da elske mad på en eller anden måde, for bare ved at se på tidernes løb, så har madens betydning for vores liv ændret sig meget.

- Christian