Mad er ikke altid bare mad. Der er
tæt på uendeligt mange måder at forholde sig til mad på. Man kan udstille mad,
blot for at det bliver spist af øjet. Mange mener at madens udseende spiller en
vigtig rolle for god mad. Udover det kan man lugte og selvfølgelig spise maden.
Mad kan spises i dens rene form direkte plukket fra haven, fanget i søen eller
hentet fra stalden. Det kan også sammensættes på uendeligt mange, mulige og
umulige, måder. Kun fantasien sætter grænser for hvordan maden skal serveres og
det er derfor en sejr når man endelig laver en ret, som lige falder i ens smag.
Alle har forskellige meninger om hvad perfekt mad er. Forskellige
nationaliteter har forskellige vaner med mad. Her i Danmark har vi leverpostej,
hvor man næsten ikke kan kalde sig for rigtig dansker uden at kunne lide denne.
I andre lande, hvor de ikke er vokset op med leverpostej, kan de fleste ikke
fordrage det. Sådan er vores syn på mad så forskelligt, og det er en af
grundene til at mad er så smuk en ting. Derudover spises mad ikke kun for
sultens skyld. Mad spises af mange forskellige årsager; selvfølelig for
overlevelsens skyld. Uden mad ville vi jo ikke overleve; men det spises også
for at fejre højtider, til at hygge sig til, trøstespise, gå til nadver i
kirken og mange andre lejligheder. Mad fylder altså rigtig meget i folks
hverdag, og har altid gjort det.
I teksten ”Enkle retter, nogle forslag”, af Peter Seeberg, præsenteres vi for
syv små, og meget enkle, retter. Teksten er stillet op i otte punkter hvoraf de
syv første er beskrivelser af nogle uforberedte, men spiselige retter. Det
sidste punkt skiller sig lidt ud, da det beskriver det at spise noget med
tankerne. Han kalder det for ”en hel
lille ret”, selvom det blot er tanken, om at spise det. Ser man nærmere på
de otte punkter opdager man at det rent faktisk er små opskrifter. Ikke
opskrifter på hvordan man tilbereder en ret, men på hvordan man skal gå til
værks med at spise de mest enkle uforberedte måltider. Der er opskrifter på
hvordan man skal drikke vand og hvordan man skal plukke og spise forskellige
frugter direkte fra haven. Det er beskrevet med et sprog der får det til at
fremstå meget mere appetitligt, end det egentlig er. Det beskrives ikke kun
hvordan de enkelte retter skal spises, men også hvornår på dagen eller året.
Det sidste punkt i teksten bruges til at understrege enkeltheden i de første
syv retter, samt til at minde os om, at det, at tænke på det mad vi lige har
læst om, næsten føles som om vi har spist det, ved at sige at det at tænke på
noget velsmagende næsten kan være som at spise det. Det er måske også netop en
af grundene til at mad igennem tiden har spillet en stor rolle i kunst og
litteratur. Mad er en del af vores dannelse og som man jo så rigtigt siger i
ordsproget ”Man får det ind med
modermælken”.
I skolen lærer man omkring Adam og
Eva i edens have, hvor Eva spiser af visdommens træ og herefter bliver forvist
til menneskenes verden, maden fremstår som et stærkt begær på lige fod med sex.
I Homers Odysseen ser man Odysseus narre kyklopen, til at sætte dem fri, ved at
drikke ham fuld i vin, mens den spiser Odysseus’ mænd. Igen narres kyklopen ved
at udnytte dennes trang til mad og drikke. I historierne om Asterix og Obelix,
såvel som historier om vikingerne, ser vi hvordan det at spise store mængder
mad kommer til at fremstå som et stærkt symbol på maskulinitet, ved at disse
spiser et helt vildsvin uden kvaler. I nordisk mytologi har Thor sin
tordenvogn, som bliver trukket af to geder, specielt ved disse geder er, at man
de kan spises og derefter genoplive. Dog skal man modstå lysten til at brække
knoglerne og suge marven ud, da dyret da vi vækkes til live med brækkede ben.
Igen et symbol på den lyst og trang man skal kunne modstå. Mange andre
fortællingen har også mad og drikke som et vigtigt element i forståelsen af
historien og det har altså altid fremgået som et stort element i historier, og
det kommer nok af, at mad både er en nødvendighed for overlevelsen, men lige så
vel er en lyst vi har, såvel som lysten til sex.
Ligeså lærer vi om brugen af mad i
de forskellige tidsperioder. I mange perioder indgår mad som en vigtig del af
kunsten og litteraturen. I barokken kommer mad frem i en helt anden tredimensionel
og levende form, hvor maden er en vigtig del af stillebenbillederne, hvor maden
bliver stillet op i formationer, der har en vigtig betydning for maleriets
mening. Mange af de kendte vanitassymboler består ligeså af mad. Nødder, frugt
og fisk er kendte symboler for forgængeligheden. Selvom maden har en så stor
rolle i denne tid er det dog ikke for madens skyld, at den bliver afbildet, men
derimod, som sagt, for symbolismen heri. I barokken ses der også stort på maden
i kristendommen. Især Thomas Kingo bruger maden i hans nadversalmer, hvor han
bruger elementer fra bibelen som den sidste nadver og syndefaldsberetningen.
Mad fortsætter med at have betydning, når man bevæger sig frem i romantikken.
Her ser man Emil Aarestrup og hvordan han i digtet ”En middag” beskriver tre forskellige fødevarer; appelsinen, druen
og fiskens udvikling fra deres naturlige liv i deres naturlige omgivelser til
de bliver bearbejdet og omdannet til spiselige retter. Man kan, ligesom i Peter
Seebergs ”Enkle retter, nogle forslag” se
en kritik af omdannelsen fra det naturlige liv til den færdige ret. Samtidig
fremstår maden her som et symbol på menneskets, samt alt andet levendes, gang i
livet.
I modernismen får mad en anden betydning for kunsten. Tidligere har den haft
stor symbolik i form af vanitas eller kristne symboler, men nu bliver maden
afbilledet uden at skulle symbolisere noget specielt. Det begynder at blive
accepteret at fx tilværelsen er meningsløs og dette afspejles i kunsten. Maden
får altså ikke samme betydning som tidlegere, men er blot et motiv.
Bevæger man sig helt op i nutiden, ser man mad i diverse tv-programmer som
Spise med Price, Annemad i Spanien, Masterchef og Den Store Bagedyst. Alle
sammen programmer der handler om at sælge maden eller at give folket lyst til
mad. I nogle af programmerne er der sat stor vægt på at formidle den sunde ret,
mens det i andre blot kommer an på at vise det lækre for øjet. Der er sat meget
fokus på at vise den sunde, men samtidig, lækre ret, da antallet af overvægtige
er enormt højt. Fast-foodkæder findes på ethvert gadehjørne
og det gør det derfor rigtig let for folket at blive overvægtige. Man ser også
programmer der ikke handler direkte om mad, men hvor maden, eller
drikkevarerne, indgår som en vigtig rolle. I reality programmer som Paradise
Hotel ser man hvordan de unge deltagere hælder alkohol i sig hver eneste aften
og dette skaber et forvirrende billede for de unge seere, der endnu ikke har
fundet deres eget forhold til alkohol. De bliver fristede til at tro at det er
sådan den gennemsnitlige befolkning omgås alkohol. I andre programmer, hvor man
ser usundt mad blive lavet og spist, bliver man fristet til det samme, og det
er derfor slet ikke sært at overvægt er et stort problem. Dokumentarer som
Super Size Me sætter fokus på at nedsætte antallet af overvægtige, og problemet
er derfor på vej den rigtige vej.
For mig er mad og drikke ligeså en
meget vigtig del af min hverdag. Jeg står op, får mine tre skiver franskbrød og
pakker madpakken bestående af seks skiver rugbrød og lidt frugt til. I skolen
spiser jeg min madpakke og får i kantinen den livsnødvendige kop kaffe. Når jeg
kommer hjem er jeg igen sulten. Det er måske ikke den vilde sult der presser,
men mere lidt lækkersulten. Jeg finder derfor lidt at tygge på og venter så til
aften med at spise mere. Aftensmaden ryger ned og måske lidt mere mad senere på
aftenen. Sådan er mit daglige indtag af mad nærmest skemalagt og en rutine jeg
slet ikke tænker over. Mange har den samme rutine i deres hverdag, dog blot med
andre fødevarer. Nogle har til vane at drikke flere liter Coca-Cola hver dag
eller stoppe forbi Maccen på vej hjem fra arbejde, og pludselig hænger man fast
i denne usunde rutine, der i sidste ende kan koste en livet. Jeg tror det er vigtigt
at alle har deres egen daglige rutine, som man nogenlunde overholder. Ellers
kan maden, med den evige fristelse, der er fra medier og butikker, både blive
en dyr og fed fornøjelse.
Laurits Kjær Madsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar