Der er mørkt udenfor. Mørket er mørkere end
mørkt og suger al lyset ind i sin dunkle favn. Fanger det, fortærer det. Det er
spisetid, men det har allerede været nat i et par timer. Vinden rusker i husets
ruder, og jeg frygter at de kunne blæse ind hvert øjeblik det skulle være. Den
hyler, altså vinden, som en vind nu kan hyle, og selvom det er frygtindgydende
ude på den anden side af den mørke duggede rude, er det idyllisk herinde.
Duften af mad spreder sig fra køkkenet ud gennem huset, hvilket løfter humøret.
Dampen fra den te, der står og trækker, slører min udsigt, danser. Selvom jeg
bliver ved med at tænde flere stearinlys, trænger mørket sig mere og mere på.
Det ser næsten ud som om, at dampen fra teen kæmper mod den mørklagte skygge. Huset
dufter stadig af mad og jeg er sulten. Jeg er sulten efter mad, efter fisk, oksesteg
og suppe, jeg har lyst til at spise.
Det er betagende at betragte hvor dominerende
mad og sult er ved os mennesker. Helt basalt er mad en nødvendighed for at
overleve, og uden mad ville vi syne hen. Men mad er så meget mere end det. Mad
er kultur. Mad opfattes meget forskelligt, og det er det der gør maden
interessant udover det at den skal kunne mætte os. Også i religion er mad
vigtigt, bl.a. ser man religiøse ritualer med maden i centrum, nadveren med
brød og vin i kristendommen, hvor man foregiver at indtage Jesu blod og legeme.
Her takkes Jesus for han ofring af hans krop
og legeme for at rette op på menneskets synd i paradisets have. Jesus takkes
ved at man drikker vin som symbol på hans blod og spiser brød som symbol på
hans legeme. Man ærer og takker altså Jesus med et mad-ritual. Et helligt
måltid.
Den kristne nadver må være et af de
traditionelle hellige måltider der har haft størst indflydelse på den vestlige
litteratur og kunsthistorie. Den kristne nadver kan sammen med
syndefaldsberetningen betegnes som en intertekstuel referencetekst og
forståelsesnøgle. Nadveren er også det der kaldes en prætekst, fordi den er med
til at styre langt senere værker og kan bruges til at fortolke disse.
Nadver-teksten kan f.eks. bruges til fortolkning af langt senere salmer skrevet
at bl.a. Thomas Kingo og N. F. S. Grundtvig, men også tekster af senere
forfattere fra det 20. og 21. århundrede som Karen Blixen og Klaus Rifbjerg. Dette
er fordi at disse forfattere enten skriver i forlængelse af nadver-teksten
eller gør op med den.
Thomas Kingo har skrevet salmen; ”Den X. Sang: Taksigelse efter Herrens
Nadvere”, som behandler nadver-temaet og er skrevet som en forlængelse af
selve nadverteksten. Han starter med at takke Jesus, for hans ofring og for at
rense mennesket. Kingo kommer ind på skabelses beretningen, som også er en
intertekstuel referencetekst.
Ikke alle måltider er hellige måltider.
Måltider kan også være syndige, og begærende. I skabelsesberetningen
fremstilles menneskets synd ved dets begær for mad. Adam og Eva, de to første
mennesker, bliver lokket af en snu slange til at spise de ”forbudte” æbler.
Denne synd medfører at mennesket bliver oplyst, i stand til at reflektere og
kende forskel på godt og ondt. Dette er menneskets hidtil største og mest
angrede synd nogensinde ifølge kristendommen.
Det ”hellige” måltid, som udspringer fra
nadveren, står i kontrast til det syndige måltid, som selv samme tro beskriver.
Disse to tekster er nogle af de traditionelle tekster som har haft stor
indflydelse på den vestlige kultur og kunst, og det er i sig selv lidt spøjst
da de adskiller sig så meget fra hinanden. Nadveren priser det hellige måltid,
og giver maden nogle egenskaber, som ellers ikke er tilegnet mad.
Skabelsesberetningen beretter æblet som noget syndigt, som man lader sig begære
og friste af. I Bund og grund er det jo bare mad, der bliver skrevet om, men
måltidet og maden får givet nogle egenskaber, som det ikke ellers er tilegnet. I
kristendommen bruges maden både som et symbol for tak og ærbødighed, i form af
de hellige måltider, men også for synd. Mad er et religiøst fænomen men også et
erotisk fænomen, som er forbundet med nydelse og behov. Alle mennesker har
behov for mad, for ikke at sulte, men nydelsen og fristelsen kan betragtes som
en synd.
Jeg erindrer juleanden, flæskestegen og de
brune kartofler. Det er den slags mad, der hører mørket og årstiden til, og det
der tænder lys i mørket. At være fælles om at lave mad – sågar bage og lave
marcipan konfekt. Det sner udenfor, men der er varmt – der er næsten for varmt
inden for. Ruderne dugger på grund al den varme og næstekærlighed der findes
bag de lukkede døre. Børnene ser til, mens de glæder sig til gaverne juleaften,
og de voksne, ja de voksne de glæder sig som små børn til at sætte tænderne i
et saftigt andebryst. Er det syndigt at begære mad? Er det ikke netop det vi gør
når vi fejrer Jesu fødsel juleaften. Er dette en synd?
Noget andet jeg finder forunderligt er det at
vi bruger vinen som en fundamental ting i det religiøse måltid, når det i andre
trosretninger er en akt der er strengt forbudt, når man f.eks. ser på Islam. At
mad og drikke er essentielt i vores liv ses virkeligt i og med, at vi har tilegnet
det så mange forskellige betydninger afhængigt af kultur og ophav. I bund og
grund er det vel bare en livsnødvendig ting, som vi ikke kan komme udenom?
Dampen fra min te og lyset fra mine
stearinlys kan nu ikke længere kæmpe mod det altomsluttende ukuelige mørke, og
snart er nat blevet til nat og maden er klar. Jeg er sulten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar