Mississippi Mud Pie

Jeg sidder sammen med min familie rundt om sofabordet. Det er en af de der hyggelige søndag eftermiddagsstunder, hvor vi alle sidder med vores krus med dejlig varm kaffe og et stykke kage. I dette tilfælde er det en lækker Mississippi Mud Pie, det gælder. Smagen, den fyldige, bløde, cremede chokolade bringer minder frem fra min barndom. Den minder mig om min ynglings choko-banankage med hindbærsyltetøj, der var det bedste, jeg vidste, da jeg var yngre. Kagen minder mig om de varme sommerdage, og adskillige af mine fødselsdage, hvor denne kage var en obligatorisk del af menuen.

Det er noget mad kan, altså det at minde en, om en bestemt følelse eller en bestemt situation. Jeg er ikke den eneste, der bliver mindet om noget, det kan enten være godt eller skidt, gennem mad. I digtet ’Dej’ af Benny Andersen føler jeg-personen netop det samme som jeg. Jeg-personen bliver, ved mødet af noget så simplet som dej, mindet om situationer fra sin barndom, hvor han fik lov til at slikke skålen, når der blev bagt. Dejen var for ham meget bedre end selve den færdige kage, og han følte at dejen var som tyktflydende kærlighed, det var alt, hvad trygt og godt ved hans barndom. Hver gang har møder denne kagedej, vil han altid mindes de lykkelige stunder i køkkenet, hvor han fik lov til at smage den himmerigeske dej, og han altid var tryg og havde det godt, uden bekymringer.

For mange er mad bare noget, der skal spises for at kunne overleve, mad er jo en helt essentiel ting. Mad er livsnødvendigt for alle både mennesker og dyr. Er der ingen føde er der intet liv. Men maden er jo også noget andet, mad er ikke bare mad. I dag ser mange mennesker, ikke blot mad som noget nødvendigt. Det nødvendige er der jo ikke nogen. der kan komme udenom, ikke hvis man har lyst til at leve i hvert fald.

Mad er i dag blevet til en interesse, mange har det som deres hobby at bage, det er på sin vis meget naturligt, da det er noget, man altid har gjort, det er bare ikke en nødvendighed i Danmark i dag. Kokkene bliver kaldt for vores dags rockstjerner. Der er da også uendeligt mange madprogrammer i tv med både professionelle og amatørkokke.

Kigger man reklamerne for Arnoldbusk eller Bog&idé igennem, er der ufatteligt mange kogebøger med alt hvad hjertet begærer, hvad end det er chokolade, kage eller stenalderkost, de bliver jo nærmest smidt i hovedet på en. Heller ikke på internettet slipper kan man slippe for maden, det er alle vegne på diverse blogs og hjemmesider, jeg synes i hvert fald, at det altid popper i hovedet på mig. Her i Danmark ligger desuden verdens bedste restaurant Noma, for nogle mennesker er det en helt særlig nydelse at få mad i en sådan klasse.

Men mad findes ikke bare i den virkelige verden. Maden er også at finde i både litteraturen og i kunsten. Mad tolkes som så meget andet i kunsten og litteraturen på mange forskellige måder, mad har altså efterhånden fået mere end én betydning. Mad skildret i både kunsten og litteraturen, er altså ikke bare gengivelser af mad som sådan. Maden er ofte et symbol på en konkret virkelighed, som er blevet fortolket og omsat til kunst i form af billeder og litteratur. Maden bliver et symbol på noget og større end bare mad.

Maden ses i mange perioder op gennem tiden, og i de forskellige perioder lægges der naturligvis vægt på forskellige ting.

I vikingetiden, som vi i dag litterært kender fra sagaerne, så man mad som et statussymbol, der var dengang meget fokus på manddomen blandt andet i form af mjød og kød. Det er også noget, der ofte forbindes med det mandlige i dag.

I den efterkommende renæssance, hvor der for alvor begyndte at komme fokus på kunsterne som andet end håndværkere, kunne på samme måde også begyndte at se maden i kunsten. Kunsterne var efterhånden blevet bedre til at eftergive virkeligheden, maden blev derfor eftergivet realistisk, men ofte i forbindelse med noget religiøst, idet dette var hvad værkerne ofte omhandlede, da det for det meste var kirken der benyttede kunsterne. Biblen var et af de første litterære værker, der brugte metaforer, heriblandt mad.

Senere i barokken begyndte man, at bruge symbolikken mere, blandt andet i form af mad. Dette ses blandt andet i stilleben, hvor mad i vanitassymbolikken blandt andet er tegn på forfængelighed og forgængelighed. Vanitas betyder på latin noget tomt, noget indholdsløst, i overført betydning noget forfængeligt. I barokken rimer forgængelighed på forfængelighed.

Mad begynder altså i barokken, at blive et symbol på både liv og død. Det kan man blandt andet se på Juan Cotans maleri ’Kvæde, kål, melon og agurk’ fra 1602, som er en stilleben, man eviggør et motiv, for eksempel frugt, der er mere eller mindre i forfald. Her benytters grønsagerne som en allegori på livsfaserne. Tilsammen danner de en hyperbel over livets stadier, hvor kvæde er det lille barn fyldt af liv, hvorefter kålen begynder at springe ud, ungdommen, melonen er hvor det begynder at gå ned ad bakke, man bliver ældre, stifter familie, ved agurken er man ved at være gammel og rynket, livet er ved at være ovre.

I romantikken der for alvor sat fokus på mads symbolske betydning i både kunsten og litteraturen.

Mad er efterhånden også blevet til et sexsymbol. Dette så man også i romantikken, her kunne maden for eksempel være med til eller en måde at beskrive en kvinde. Også op i gennem det moderne gennembrud, modernismen og i det senmoderne samfund har der været fokus på maden i forskellig grad. Maden bruges ofte som et symbol på det seksuelle, i det modernistiske og senmoderne samfund.

Det er derfor meget naturligt, at vi ikke blot betragter mad ud fra en meget ensidig tankegang, hvor der ikke er mere ved mad, end at det bare er noget vi skal bruge for at overleve. Det kan godt være, at det ikke lige er noget man tænker over, når man bare lige sidder med sin lidt kedelige rugbrødsmad med leverpostej og agurk på toppen, det er dog for det meste i vores underbevidsthed. Hvis vi begynder at tænke over de ting vi gør, og hvad det egentlig er vi spiser, og hvorfor vi gør det, så er det der et sted.

Mad er for mange altså ikke blot mad. Mad forbinder os med fortiden, og den vil for altid være et symbol på alt andet end bare mad.

Mit lækre stykke chokoladekage er altså ikke bare mad, det er noget der både kan forbindes med de søde minder fra min barndom, det er noget der kan forbindes med det seksuelle og det er også noget der i den grad er symbol på livet generelt, helt fra den spæde start på livet til døden. 

- Sara