Essay om mad

Hvornår skal vi spise? Hvad skal vi have at spise? Hvad skal vi have at spise i morgen? Mad. Mad fylder meget hos de fleste mennesker, dette ses allerede hos små børn hvor mad fylder en stor del af deres dag. Ligesom når børn får interesse for at lave mad og står på en skammel ved siden af mor eller far når de bager og kokkerer i køkkenet. Ligeledes udvikler det sig for mange gennem alderen, maden skal være flottere, mere kompliceret. Gourmet mad. Ny kokke uddannes, nye retter bliver til, nye metoder – konstant udvikling på madfronten. Det kan vidst ikke diskuteres at mad fylder meget i alles hverdag. Lige meget om man er en trænings narkoman som spiser protein dit og dat, eller om man er en person som sætter pris på de hyggelige og små måltider. Der vil altid være fokus på mad, ligesom man hele tiden ser nye restauranter dukke op med nye koncepter og ideer.

Denne fokus på mad har Benny Andersen også fanget i sit digt Sjælen marineret. Her er noget så essentielt som at drømme, beskrevet gennem maden. Det som oplever gennem dagen, sætter sit præg om natten, i drømmene og i tankerne. Benny Andersen sammenligner de indtryk man får i løbet af dagen, med en marinade. Digtet er skrevet op så man først får beskrevet den helt generelle marinering, hvorimod han efterfølgende beskriver hvordan det i virkeligheden er for kroppen. ’’godt med hvidløg presset i malteddike – […] ufærdige oplevelser presset i erindringer’’, ’’en teskefuld skarp chili – […] en teskefuld uventet aggression’’. Benny Andersen sammenligner mennesket med processen bag en marinering, når han her taler om en teske skarp chili, er det skarpe en sammenligning med noget bidsk, ligesom mennesket bliver når man er aggressiv. Samtidig er aggressioner ofte meget stærke, da mange mennesker ofte kommer med udbrud eller lign., her er chilien en metafor for den kraft som kommer til udtryk hos mennesket når man er aggressiv. De valg man træffer i løbet dagen, er ligesom de ting man vælger at marinere sit kød med, det man marinerer sin sjæl med til ens nattesøvn. Om du vælger yoghurt eller havregrød til din morgenmad, om du tager et afslappet eller et vildt sæt tøj på, de indtryk som du får i løbet af dagen – det hele er med til at sætte sit præg på det billede som udspiller sig bag ens øjenlåg om natten. ’’et par stænk Balsamico og Angostura - […] et par stænk længsel eller angst og uro’’ – Benny Andersen kobler madvarer til følelser som et menneske ofte oplever gennem dagen. Ligeledes kan angsten og uroen forekommer når du er alene i din seng, med lukkede øjne og næsten uden kontrol. Når øjnene først er lukket i og kroppen giver efter, er mennesket ikke længere i stand til at kontrollere sig selv, før den nye dag står på. Denne mangel på kontrol har Benny Andersen tydeliggjort i sit digt ved at skrive ord uden mening. Samtidig har han valgt at fremhæve dem ved udelukkende at skrive med store bogstaver. Disse 4-5 linjer er menneskets reaktioner på drømmene, eller måske en reaktion på et uventet mareridt. Kroppens svar på marineringen, ’’HUT FINS TRYTPINSER! UMA VALLI VALLI VAL!’’.

Det at marinere et stykke kød til næste dag, er i Benny Andersens digt en allegori for de ting som vi går igennem før vi kan drømme. Hver dag marinerer vi vores sjæl, så den er klar til at drømme når mørket overtager. ’’Sjælen marineret til i morgen, så den kan trække drømme natten igennem. God nat. God appetit i morgen’’.

Mad er en essentiel del af menneskets hverdag, af menneskets liv. Det er ikke længere nok kun at spise mad, nu skal man eksperimentere og formidle. Mad udvikles og ses på med nye øjne. Det er muligt at sammenligne madvarer med hverdagens trivialiteter, da man ikke kan undgå at associere smagsindtryk med følelser, begivenheder og lign. Samtidig er mad blevet et vigtigt element både i kunst i litteratur. I kunsten ser man ofte nogle madvarer, her er frugt benyttet meget som portrætmodel for et maleri. Her er der fokus på at male frugten som den fremstår for kunstneren. Al frugt og alle grøntsager, fremstår på hver sin måde og giver forskellige indtryk, til den som kigger på det. Netop samme billede er også blevet benyttet som et samarbejde mellem kunst og litteratur, hvor forfatteren observerer noget mad, eller et maleri og skriver tankerne ned.

Hvis du ser på chokolade, hvad tænker du så? Jeg tænker, ’’åh du søde rare lille hjælper’’. Chokolade hjælper. Har du ondt, er du ked af det, driller tingene, ja så synes jeg næsten altid chokolade er svaret. Den rare fornemmelse når chokoladen smelter på tungen og man bliver bombet med de gode, søde smagsindtryk. Tag enhver madvare og tænk, beskriv og føl denne. Litterært fungerer alle madvarer, det er hjernen bag det litterære som bestemmer hvor det skrevne ender henne. Måltidet som det kunstneriske motiv kan rumme mange forskellige betydninger, alt efter hvordan man ser på det og hvilken holdning kunstneren/forfatteren har til det valgte. Maden er derfor også ofte en metafor eller et symbol for noget andet end det som fremstår af det skrevne.

Ligeledes forbindes mange madvarer med sindstilstande og følelser i generel forstand. Som når man snakker om chokolade. Det lille vidunder middel som har en opkvikkende og stimulerende effekt. Det erotiske måltid. Det erotiske chokolade. Den bløde, nej ikke bare bløde, men fløjlsbløde følelse når chokoladen smelter på tungen og bliver til en cremet masse i munden. Det erotiske udtryk, et symbol på erotik, på sex, lidenskab. Ligeledes for passionsfrugt, kærlighedens frugt. Som navnet, passion, beskriver frugten det erotiske og det eventyrlige ved kærligheden. Passionsfrugten er et symbol på den vilje og den tilknytning til et andet menneske, som bl.a. opstår ved en forelskelse. Det er madvarer som disse som i litteraturen benyttes som en metafor for det forbudte. Tilbage i de ældre tekster, hvor man som forfatter ikke begav sig ud i at beskrive det erotiske i detaljer, men formidlede det til læseren gennem noget andet. En følelse som er forklædt og beskrevet igennem noget andet – maden bliver symbolsk.

Symbol på døden, på kærlighed, på sorg, lykke. Måltidet eller madvaren i sig selv kan forklædes på mange tænkelige måder og fortælle sin egen personlige historie. Mad og litteratur kan ligeledes kobles med ofte benyttede metaforer, spisemetaforer så som ’’sluge en bog’’. Jeg vil ikke påstå at jeg nogensinde har tænkt over hvad jeg har sagt når jeg bl.a. selv har brugt dette udtryk, fordi man bare siger det uden at tænke over en større mening - ’’Bogen var så god at jeg slugte den på to dage’’. At sluge, at spise – bogen blev læst og ikke kigget på, eller i længere. Det er som om at måltidet som ene ret ikke er nok for mennesket, eller måske er det blot den store fascination af hvordan mennesket har lært at trylle simple ingredienser til fantastiske vidunder, som har inspireret forfattere gennem tiden, til netop at benytte selv samme ting i deres tekster. Kunsten og litteraturen bliver mere kunstnerisk, fordi man skjuler sin sande mening bag nogle særlige ting eller steder, og derved gøre det skrevne mere levende, eftersom at læseren skal finde den dybere mening med teksten. Samtidig ser man hvordan madens rolle ændres gennem tiden, hvordan man hele tiden bygger videre på brugen af mad i litteraturen. Mad som et symbol på magt, mad som et symbol på at være tæt på gud, mad som Vanitas, mad som mange ting. Den dag i dag kan maden være med til at definere os som person, eller måske blot fortælle noget om vores liv. En hurtig klapsammen eller en lækker salat, hvordan kontroller du din tid om morgenen, har du overblik over dit liv. Måltidet og mad kan pludselig fortælle meget om en person. Samtidig er maden blevet placeret i spot light for mange tv-udsendelser, hvor man både kigger på det sunde og det syndige. Programmer om hvordan atleter spiser, kostplanlægning og sammensætning, eller bage kage programmer, hvor familien er samlet foran fjernsynet for at sidde og savle de smukke kager som bliver præsenteret på den anden side af skærmen. Maden er i fokus, både i butikker, reklamer og tv. Mennesket kan ikke undvære mad, og er heller ikke interesseret i det. Vi, som mennesker er afhængige af mad og vil ikke kunne leve med blot at spise det, derfor behandler vi maden på nye måder og med nye metoder. Maden vil altid være i fokus, og måltidet vil altid kunne forbedres til noget anderledes og større.

- Maria