Smagen af liv

Den første bid stegt flæsk er fortryllende. Bare tanken om det giver mig en lyst til at rejse mig og køre ned til brugsen, købe det obligatoriske ugens tilbud på 3 pakker flæsk i skiver og smide det i ovnen. Bare det at forestille sig duften får vandet i min mund til at løbe løbsk. Mad, og især god aftensmad, som stegt flæsk, lasagne eller bøffer, har stor betydning for mig. Når der var aftensmad har jeg altid gennem min barndom siddet med min familie ved spisebordet, og det vil derfor altid have en særlig betydning for mig. Især fordi min familie, bestående af min far, mor og to storebrødre, sjældent alle spiser sammen mere. Faktisk kan jeg ikke huske sidst vi sad ved aftensbordet alle fem. Det sluttede for nogle år siden, da min ene storebror tog på efterskole. Efter det har det altid været specielt for mig, når jeg skulle dække op til fem. Det gik fra at være noget, jeg gjorde hver dag, til noget jeg gjorde ca. hver anden weekend. Nu er mine to storebrødre flyttet ud, og min ene storebror ser jeg måske blot hver 3. måned, og derudover er mine forældre blevet separeret, så at skulle dække op til 5 igen på Søsvinget 44 er noget, der snart virker utænkeligt, hvis det da ikke lige er juleaften

I Danmark lever vi for at spise. Det er i hvert fald noget af det, vi lever for, og som gør vores dag god. Mange snakker om hvor vigtigt, det er at spise mindst 3 gange om dagen, for at man har energi. Så der er ingen tvivl om, at mad har stor betydning, både biologisk og psykologisk.

Jeg har altid haft rigtig svært ved at forklare, hvordan jeg føler, fordi jeg aldrig rigtig ved, hvad jeg egentlig føler. Jeg ved ikke, hvad jeg føler for den søde pige, som jeg påstår, at jeg kan lide. For nok er hun sød, men når først jeg er sammen med hende, synes jeg ikke altid, at hun er så fortryllende, og det er nok også først om aftenen, når jeg ligger alene i min seng, at jeg savner hende. Jeg ved ikke hvad jeg føler for min storebror, som har ødelagt sig eget liv, og desto længere jeg lukker ham ind i mit, desto mere ødelægger han mit liv. Men han er min bror, og når han ikke har røget sig skæv kan han faktisk godt være sød og hjælpsom. Jeg ved ikke, hvad jeg føler omkring mine forældres skilsmisse, for ja - det er da træls, at mine to forældre ikke kan bo sammen mere, men min mors nye lejlighed er virkelig flot, og jeg har aldrig set mine forældre så glade som nu, og de snakker jo stadig sammen. De spiser endda sammen af og til, og mødes over det at lave mad, som jeg også mener er specielt. At gøre en småkedelig opgave til et socialt arrangement. Det er nogenlunde den samme forvirring, der sker for personen, der spiser et jordbær i teksten Blodige jordbær. Det er en tekst, der beskriver en persons følelser og tanker, efter han har puttet et jordbær i munden. Det er en mystisk tekst, da det hurtigt bliver klart, at personen ikke er helt sikker på, hvad han mener om det jordbær, han lige har spist. Han modsiger sig selv konstant, og det er virkeligt noget jeg kender fra mit eget liv. Jeg synes hun er sød. Jeg er vild med pigen. Hun er så pæn og så sød. Nej, hun er træls. Hun er grim og træls. Jeg kan ikke lide hende for hun er træls. Jeg gider ikke se hende lige nu. Hun er da træls.

Synet på mad har ændret sig meget igennem tiden. I middelalderen har mad været et symbol på magt. Den, der kunne spise mest stegt svin, var den dominerende. I dag får ”den dominerende” - altså den mest velhavende - ofte ikke andet end et lille stykke kød, men det er til gengæld overdrevent tilberedt med kogte gulerødder, i en eller anden sindssyg sovs, som smager helt ekstremt meget af æble eller lignende, og med tilhørende rodfrugter. I velhavende miljøer bliver mad hurtigt overflod. Som fine overtilberedte og fortænkte retter, man får på Noma, eller som i middelalderen store stegte vildsvin med masser af mjød og råb og skrig omkring et bord.

Nogle af de største kulturelle oplevelser, jeg har haft i udlandet, har ofte inkluderet mad. Som i bjergene i Nepal, hvor jeg spiste ris 2 uger i streg morgen, middag og aften. Eller i Peru, hvor de havde de bedste frugter, jeg nogensinde har smagt, og hvor alt mad blev tilberedt meget primitivt over et mobilt køkken, eller bare i Spanien, hvor de spiste, hvad danskere kategoriserer som aftensmad til frokost. Mad er med til at gøre oplevelser meget mere intense, og det er med til at hive os ud af vores vante omgivelser i en stund, og også til at udvide vores horisont, når vi er vendt hjem igen. Jeg kan ikke huske en ferie, jeg har været på, hvor jeg har fået noget lidt eksotisk, uden mindst en af mine medrejsende har sagt: ”Det skal vi prøve derhjemme, hva?”. Hvad det så reelt er blevet til ud over en pakke billig paprika på det lokale marked, tør jeg ikke gætte på.

Smagssansen er en af menneskets 5 sanser, og det er en af de sværeste at definere, da smagssansen spiller sammen med synet, konsistensen, temperatur og humør. Det er altså ikke kun smagen, som giver oplevelsen af måltidet, men også omgivelserne. Det får mig til at tænke, man også kan ændre sin opfattelse af omgivelserne via det, man spiser.

Mad er også til at give os et indtryk af personen som vi skal bedømme. Jeg har et meget klart billede af, hvad forskellige personer spiser, og et menneskes madvaner  hjælper mig med at sætte ham i bås. Nørder drikker energidrik og spiser chips. Den lavsociale, fysisk hårdtarbejdende mand spiser rugbrød, mens den dovne og lade mand kun spiser slik og drikker sodavand. Jeg tror, vi alle sammen har mange båse, som vi ubevidst sætter folk i, når vi ser, hvad de spiser.
-Johan Dissing